ÅBENT BREV TIL LIBERAL ALLIANCE – Lad os tale om frihed “til hvad” og “for hvem”…

by Flemming Falkenberg Hansen on Friday, 28 December 2012 at 13:18 ·

Som en skuespiller med et rollehæfte…
Liberal Alliance er ved at stille sig ved en skillevej, en korsvej, så derfor dette åbne brev.

Allerførst er det værd at notere at partiet, egentlig sigende, henviser til at udstille en “alliance” eller en aftale.

Det gør det på flere punkter nemmere at tale etisk, politisk og religiøst, idet man herved stiller sig til rådighed i en større europæisk tradition for at forholde sig til en kontrakt.

“En person” er tilbage fra latin også noget sådant (“Persona” betegner skuespilleres lyd gennem en maske, der er formet af en kontrakt, det teaterspil, hvori skuespilleren indgår med sin rolle overfor det publikum, der er i teatret).

Liberal Alliance stiller sig op på scenen med et talepapir, og så gå det politiske skuespil i gang.

Til forskel fra teatergængere, der får en oplevelse af at se opsætninger af en dramatikers fortælling, så handler det politiske spil om virkelige mennesker, hvis liv nok formes af det politiske spil.

Men der er ikke samme rollefordeling.
Rigtige mennesker går ikke hjem fra arbejdet som skuespiller, når stykket er slut, publikum har klappet og scenetæppet er gået ned.

“Frihed” fra velfærdssamfundet – “frihed” til koncernen
Derfor er det også på sin plads at klargøre hvad det politiske spil handler om.

“Frihed” er et mangesidet uhyre, og en fantastisk mulighed, så det første man burde klargøre var sådan set at kvalificere frihed indholdsmæssigt og etisk.

Altså frihed “til hvad” og “for hvem”?
Uden denne afklaring er der ikke tale om en overordnet politik, der forholder sig til et samfund i hel sin bredde.

Og det er måske her, den første kritiske tanke melder sig: Er LA mere et politisk totalteater end et politisk parti?

Indeholder LA en politisk interesse, der rækker udover “udbudsøkonomiske overvejelser”, hvilket for det første kun er en niche indenfor økonomi, og derfor ikke engang udtryk for en samlet økonomisk politik.

For det andet består det politiske håndværk er meget andet og mere end økonomisk politik.

Ofte indgår mere overordnede mål for samfundet i det politiske arbejde.

Her savner jeg faktisk også mere tværgående udmeldinger.
Hvis rige bare skal have skattelettelser, repræsenterer det så juridisk en overvejelse af retfærdighed, fordelingspolitisk et spørgsmål om samfundsgruppers mål med deres liv: opvækst, uddannelse, finde job, skabe familie m.v.

Og altså mere socialpolitisk om samfundsgruppers måder at fungere sammen på i et samfund.

Hvordan gøres kulturel mangfoldighed til en ressource?

Hvordan giver samfundet rum for sociale forskelle?

Hvordan møder den enkelte borger samfundet
Fra ytringsfrihed i det offentlige rum til magtpolitisk holdningsterrorisme

Her kommer menenskesyn centralt ind i billedet.
Det er efterhånden blevet mere anerkendt at det offentlige rum betragtes som et sted, hvor man frit kan lufte sine sociale aversioner.

Ytringsfrihed er gået fra tidligere at være et samfundsmæssigt forsvar mod at bedrestillede personer eller institutioner kunne udstille, udnytte eller vanære en svagere part i det offentlige rum til nu at blive betragtet som magtfulde institutioners ret til at forsvare særinteresser uanset hvad omkostningerne måtte være.

De fleste senmoderne demokratiet har derfor ikke rigtigt hvad man med rette kan kalde ytringsfrihed, men fasciliterer massemediers mulighed for formidle en beskyldningskultur overfor udvalgte politiske modstandere.

Der er ikke ytringsfrihed, men holdningsterrorisme.

Politisk debat er ikke længere udveksling af forskellige holdninger med respekt, men en taktisk informationskrig, hvor spindoktorer og kommunikationseksperter lægger baghold og planlægger strategiske træk til koncerners appetit på ødelæggelse og destruktion af andre, som står i vejen.

I denne sammenhæng virker LA som netværk, der fremmer det strategiske og det aggressive til fordel for de få og velstillede.

Og altså samtidigt et magtpolitisk miljø for hvem socialpolitik, kunst og kultur, og viljen til at lade samfundsgoder komme de mange til gode, er vilkår, der ødelægger LAs politiske opfattelse af frihed.

Frihed er kritisk en frihed fra velfærdssamfundet.

Det kan aflæses i menenskesynet og i måden man debatterer med andre på, som ikke deler LAs opfattelse.

Det er tydeligt at mange ikke skal have del i den frihedsalliance, som LA satser på, ligesom man nærmest argumenterer ud fra at mange slet ikke fortjener den frihed.

LAs menneskesyn er elitært, så de mange skal betale af hensyn til de få.

Mens det efterhånden med stigende skepsis bliver klart at de fleste banker ikke bare har tjent på det man har kaldt finanskrisen, men har tjent styrtende mange penge på krisehåndteringen, mener LA stadig at banker skal tjene penge.

Politisk spin er konstrueret løgn

Som om bankvirksomhed kun består i at tjene penge.

Og som om samfundet ikke er andet end udlånsvirksomhed for banker, som gladeligt smider kunder ud, der ikke betaler, mens det ikke kunne falde banker ind at tilbagebetalte det lånte.

Man føjer her konstrueret løgn ind i den politiske debat, hvor der tales om unødvendig, men påstået “nødvendighed”.

Det kan så siges at man til gengæld kan regne med at man ikke kan regne med LA, når det gælder argumenter.

Det ses også i afvisningen af politiske modstandere og præsentationen af de politiske aversioner.

Særlige fattigdomsdebatten har været præget af mange aversionsudtryk, der måske nok repræsenterer en fornyelse, men bestemt ikke en øget kvalitet i den offentlige debat.

Det er ikke nødvendigt at bruge nedsættende ord i den forbindelse.

Faktisk består en del af øvelsen i at fratrække al de voldsomme, negative ladning af sproget for så at analysere om der overhovedet var noget sagligt argument, eller det bare var manisk hysteri det hele.

Når det bliver besættende at slagte andre offentligt med ord som våben

Jeg synes LAs totalitære anliggende er udtryk for ondskab og dæmonisering af andre, og det er altid teologisk talt synd, når besatte mennesker udstiller omfanget og voldsomheden ved en besættelse.

Det græske ord -(“hamartia”) – som traditionelt oversættes med “synd” betyder “at forfejle sit mål”.

Mennesker er skabt til at udrette noget sammen, og når man systematisk benægter andres eksistensberettigelse, sådan som det sker i LA, forfejler man menneskers henvisning på at være mennesker.

Derfor talen om “besættelse”, det at en anden vilje end menneskelig velvilje har afgørende indflydelse og gennemslag.

Jeg er naturligvis klar over at der ikke i traditionel religiøs forstand er tale om besættelse, men i højerede grad er tale om en politisk politisk kultur i opløsning.

Diverse forestillinger om overmennesker og undermennesker har været ganske effektive eksponenter for økonomisk fremgang og gode tider for erhvervslivet.

Det har typisk handlet om infrastruktur, produktion og militær oprustning.

Jeg skal ikke kunne sige om Niebelungens Ring, Ragnarok, eller blot økonomisk recession er drømmescenariet for LAs ultimative kapitaliseringspotentiale i krisehåndtering.

Men Ayan Rands fascination af konstrueret apartheid skal nok sætte sig yderligere og yderliggående spor i europæisk idehistorie.

Fra udbudsøkonomi til frelsesøkonomi

Men der er tale om en afsporing af økonomisk teori, og en metafysisk opfattelse af merværdi.

Så man kan sige at de dæmoniske markedskræfter, der implementeres i disse år viser måske et sørgeligt forfald fra egentlig økonomisk planlægning til “frelsesøkonomisk” forståelse af udbudsøkonomi.

“Frelsesøkonomi” er en teologisk term, som er brugt af bl.a. Edward Schillebeeckx.

//www.facebook.com/l.php?u=http%3A%2F%2Fwww.veok.dk%2Fnymail%2Fnymail27.pdf&h=YAQHrrzS_&s=1″
//www.veok.dk/nymail/nymail27.pdf

Der, hvor LA måske burde grundoverveje målene for fremtiden, er når det handler om at give håb til andre.

Hvem glæder sig over LAs misantropiske udluftninger i det offentlige rum?

Altså andre end LA selv og de sleske sælgeragtige, spekulantfinans-disciple, der – uanset omkostninger – tramper benhårdt på alle andre, og gerne sælger deres oldemor til lavestbydende moralske faktor?

Kan man have et samfund, der er indrettet som salgsafdeling for Audi?

Ja, det kan man godt, men det kræver nok et omfattende privat vagtværn, som skal være over de super-privilligerede 24/7, der ikke blot sætter sig godt til rette, når man strategisk skal tilsvine ugens udvalgte samfundsgrupper, men også når det kommer til løgnagtige beregninger over det, man påstår er et helt ud rimeligt, dårligt liv.

Jeg er klar over at der er en smule solidarisk surhed over de enorme skatteblodtryk, man kan hidse sig op over, men skatteregler er jo blot technicalities, som ens smarte revisor reelt kan gøre noget ved.

Se blot på de faktuelle tal over hvordan der betales selskabsskat i Danmark.

Jeg ved ikke hvor LA havner henne, efter at have solgt sin sjæl til den hæmningsløse tilbedelse af finansdæmonerne “vækst” og “udbudsøkonomi”.

Der vil sikkert være en eller anden form for succes.

Sådan er de der “forskrivelser af sin sjæl” gerne indrettet: man rækker en vis behornet herre en lillefinger, og pludselig er der tilsyneladende mange flere fingre med i spillet end man kan overskue.

Men altså: der er behagelig “goodies”, og dem bør du naturligvis nyde.

Bagsiden er nok afhængigheden af magtspillet.
Der hører et “kick” med, og det bliver sværere at få sit “kick”, og så må man afsøge mulighederne.

Hvor er lige “ugens udsatte”, vi kan smadre, så rovdyrene holder sig skarpe og på?

Når man forskriver sin sjæl og opgiver at være menneske

Apartheidsagaen får racistiske overtoner: når de menneskelige træk udviskes, træder andre karaktertræk til.

Der sker en forvandling: “Du bliver menneske eller Gud, men aldrig mere menneske: Aldrig mere en af…dem” – som min okkulte ven Erwin Neutsky-Wullf skrev i sin halvbiografiske bog: “Indsigtens sted”.

Det er faktisk ganske enkelt at slå andre mennesker ihjel.

Se nu bare journalisterne, der lavede telefonfis med hende der sygeplejersken.

Du kan også få et slæng i klassen til at lave lidt Facebook-slam overfor en af de udsatte tøser i klassen, gerne de der lidt stille piger, der ikke rangerer alt for højt oppe i hierarkiet.

Ord kan dræbe, og LA er ved at udvikle sig til en dræbermaskine på ord.

Dårlige ord, nedsættende ord, ødelæggende ord, ondskabsfulde ord, tomme ord og løgnagtige ord.

Ord danner forestillinger og arbejder med følelser, usikkerhed, udsathed og frygt for fremtiden.

Det er ikke ord, beregnet på Cortex, den del af bevidstheden, hvor vi fungerer som mennesker, men det er ord til reptilhjernen, der hvor mit alarmberedskab er indrettet til at overleve mødet med en sabeltiger eller andet fortidsrovdyr.

Så Wulff får ret – på en måde: Med sådanne ord gøres andre til dyr og ikke til mennesker.

Måske kulle det endda præciseres med at ordene ofte gør andre til udyr, ligesom brugeren af de altid konfliktskærpende ord selv gør sig til udyr.

Og så bliver det efterhånden et game, en adspredelse med mediehype og alt det der.

Så der er gang i afskrivningerne af menneskelighed.

Det pynter på regnskabets omkostningsside, og gør det fremadrettet ubetinget lettere at være bitch.

Du betaler med din sjæls renhed og dit hjertes oprighed
På investeringssiden kan man så sige at dæmoniseringen også koster, for du betaler som sagt med din sjæls renhed, dit hjertes oprigtighed og du oplever at din empatiske forståelse kommer ud af form.

Du ender med ikke at mærke noget, når du skælder ud, og det betyder også at du efterhånden heller ikke føler noget godt. Du holder op med at elske.

En besættelse sætter den menneskelige faktor ud af spil, og at der sidder en lille stakkels sjælerest tilbage, der krænger hele sin manglende omsorg ud over det hele og beder så inderligt om hjælp, støtte og omsorg.

Men hele denne henvendelse er blot er et tragisk, dæmonisk anslag for at besætte andre, der endnu ikke følelsesmæssigt og åndeligt berørt af den vinterkulde, der følger med.

Så jeg har oprigtigt ondt af LAs hårdtarbejdende tilhængere.
De går egen undergang i møde, og der bliver tale om ganske omfattende rehabillitering, når muren rammer.

Fordi der kan jo ikke bare blive tale om at nulstille og at tilgive.

Der var jo så mange inkompetente, der bare fortjente at få den der overhaling, at blive trukket gennem det sociale søle, mens der blev serveret lækre anretninger og asociale vitser..

I min tradition siger mig Gud: “Se jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende”.

Jeg tvivler på at mayaernes kalender vil kunne medføre jordens undergang, bl. a. fordi det kun er i hovederne på spekulanter at man opfatter tabelopstillingerne således.

Desværre er det mere sandsynligt at LA kunne medvirke aktivt til alvorligere katastrofer, fordi det faktisk ligner det politiske projekt.

Samfundet som vi kender det, vil synke i grus, hvis LA får sin bankfinansielle vilje, og oven på ruinerne vil der sidde en lille hård kerne.

Fordi alt for få har fået alt for meget, og alt for mange har fået for lidt.

Det er stort set anti-grundtvigiansk, hvor “få har for meget, og færre for lidt”.

Det er i min opfattelse ondt og ødelæggende, altså bortset fra at det i processen er udemokratisk og etisk set er asocialt.

Fattigdom er noget man brækker sig over…
Skriver Flemming Falkenberg Hansen, Friday, 28 December 2012 at 13:18, på
//www.facebook.com/notes/flemming-falkenberg-hansen/åbent-brev-til-liberal-alliance-lad-os-tale-om-frihed-til-hvad-og-for-hvem/10151259787224079″
Facebook /facebook.com/notes/flemming-falkenberg

For yderlig læsning

Undskyld mig hr Anders Samuelsen, Liberal Alliance