EU skal oprette en fond, der skal samle al national gæld, der overstiger 60 % af landenes BNP. Skriver SF i sin pressemeddelelse
– Og fortsætter
Det vedtog Europa-Parlamentet i dag, da man stemte om en lovgivningspakke, der skal sikre stabilitet i eurozonen.
Meningen med den nye Europæiske Gældsindfrielsesfond er, at landene i fællesskab hæfter for den del af gælden, der overstiger 60 % landenes BNP, og at EU opstiller fælles regler og strategier for at få nedbragt gælden.
Emilie Turunen (SF), der sidder i Europa-Parlamentets økonomiudvalg, glæder sig over dagens afstemning: “Det bør være gået op for de fleste, at en økonomisk krise ikke kan isoleres til et enkelt land.
Derfor er jeg glad for, at vi nu for første gang har taget et egentlig skridt i retning af at tage fælles ansvar og finde fælles svar, så vi kan få vendt udvikling og skabt arbejdspladser til europæerne.
Selvom det i første omgang kun gælder for eurozonen, vil det på længere sigt få stor betydning for Danmark”.
Europa-Parlamentet ønsker desuden, at der oprettes et europæisk vækstinstrument, der kan mobilisere ydereligere 1 % af BNP per år til investeringer ved blandt andet at øge pengestrømmen til Den Europæiske Investeringsbank samt indføre projektobligationer, der skal bruges til eksempelvis at investere i europæisk infrastruktur.
“Det er et opgør med den tanke, der hidtil har regeret i EU, hvor økonomisk stabilitet automatisk er blevet kædet sammen med offentlige nedskæringer.
Det, vi ligger op til nu, er i stedet, at vi finder bæredygtige bud på, hvordan vi kan sætte gang i væksten gennem investeringer, hvilket vil skabe arbejdspladser”
Emilie Turunen glæder sig desuden over, at den del af lovgivningspakken, som vedrører lande med særlig store økonomiske problemer.
“Der har indtil nu ikke været nogen reel juridisk beskyttelse til programlandene.
Det betyder, at EU Kommissionen har haft magt til at gøre, hvad der passede dem – for eksempel i forhold til Grækenland.
Nu bliver der sat rammer for både rettigheder og pligter for de lande, der kommer i problemer.
Dermed bliver systemet langt mere demokratisk og gennemsigtigt”.
Baggrund
I efteråret gennemførte EU et regelsæt med seks elementer – populært kaldet six-packen – der tilsammen havde til formål at styrke den økonomiske styring.
Kort efter kom EU-kommissionen med et forslag til ydereligere to elementer, der består henholdsvis et tættere samarbejde om eurolandenes budgetplaner og om lande med særlige økonomiske vanskeligheder.
Det er de to forordninger, Europa-Parlamentet i dag har stemt igennem med visse ændringer.
Europa-Parlamentet begynder nu forhandlingerne med Ministerrådet med henblik på at nå til enighed om two-pack’en.
Østjyllands Politi 27. august 2026 11:01. skriver om, Aarhus, Rønde, Solbjerg og Randers.
En ny social virkelighed i Danmark. Fotoet er taget ca. 100 meter fra dagbladet Politiken´s hjørnekontor med udsigt over Rådhuspladsen til Dansk industris krystal- glas- palæ på det modstående hjørne i København, Danmark
Det skal kunne betale sig,