Miljølisten er lang for nyt litauisk EU formandsskab
Efter 6 måneders højt aktivitetsniveau med irerne for bordenden er det nu den litauiske miljøminister der skal sikre fremdrift i EU’s miljøpolitik. Skriver SF i sin pressemeddelelse –
og forsætter
Når Litauens miljøminister Valentinas Mazuronis onsdag morgen gæster parlamentets miljøudvalg for at fremlægge sit arbejdsprogram for de kommende forhandlinger under litauisk formandsskab, vil han blive mødt af store forventninger.
Det netop afsluttede irske formandsskab formåede nemlig at sætte høje standarder for miljøengagementet bl.a. ved at få færdigforhandlet EU’s 7. Miljøhandlingsprogram på blot 6 måneder.
Torsdag formiddag vil miljøministeren kunne fornemme hvilke emner han vil blive målt på ved udgangen af sit formandsskab.
Miljøudvalget stemmer nemlig om flere vigtige lovforslag som efterfølgende skal forhandles med medlemslandene til efteråret.
Ud over tobaksdirektivet står den på en opgradering af VVM-direktivet og ændringer af direktivet om indirekte ændringer i arealanvendelse til produktion of biodiesel (de såkaldte ILUC faktorer).
Dertil kommer forrige måneds afstemning om F-gasser.
Sidst men ikke mindst bydes der i november velkommen i Warszawa ved det første klimatopmøde på europæisk jord siden klimafiaskoen i København i 2009.
Her må det litauiske formandsskab arbejde ekstra målrettet for at sikre fremskridt og undgå uproduktiv mudderkastning i de sene nattetimer så EU kan bidrage til endelig at få vedtaget en global aftale om imødegåelse af klimaforandringerne.
Reference.
The Greens/European Free Alliance
Det litauiske formandskab – 2. halvår 2013
For yderlig læsning.
Østjyllands Politi den 24. august 2026 14:04. skriver om, aggressiv mand råbte, skade, blodprøve, Næshøjvej, Rødlundvej, Åbyshøj, Grenaa og Randers.
En ny social virkelighed i Danmark. Fotoet er taget ca. 100 meter fra dagbladet Politiken´s hjørnekontor med udsigt over Rådhuspladsen til Dansk industris krystal- glas- palæ på det modstående hjørne i København, Danmark
Det skal kunne betale sig,