RADIKALE VENSTRE
Pressemeddelelse
(Modtaget pr E-Mail den 13-05-2013. kl. 16:09)
Boligplan styrker social integration
Pressetjenesten, 13-maj-2013.
Regeringen har lanceret sit bud på en styrket indsats i udsatte boligområder.
Udspillet retter særligt fokus på tiltag, der tilsammen skal forbedre udsatte boligområder fysisk, økonomisk og socialt.
Det glæder Radikale Venstres integrations- og boligordfører Liv Holm Andersen.
“Vi er med udspillet gået fra at have en liste med tre kriterier, som gav et alt for unuanceret billede af boligområderne, til at have fem kriterier. Idet vi, udover de eksisterende tre, ligger to enormt vigtige kriterier oveni, nemlig uddannelse og indkomst, ” siger Liv Holm Andersen.
Hun fortsætter: “Det er jeg godt tilfreds med, da det dels betyder, at etnicitetskriteriet fylder væsentligt mindre. Men mest fordi det netop er sociale forhold, der er hovedudfordringen i de udsatte boligområder.”
Med regeringens udspil bliver der tilføjet to nye kriterier for særligt udsatte boliger: Uddannelse og indkomst. De tre nuværende kriterier, som dækker beskæftigelse, integration og tryghed, bliver fastholdt.
Foruden de nye kriterier bliver der lagt større fokus på partnerskaber med kommuner ne, erfaringsudveksling og udbygning af de eksisterende redskaber, der virker. Der bliver ligeledes afsat 2 x 15 millioner kr. i 2013 og 2014 til at styrke det boligsociale arbejde.
Derudover glæder Liv Holm Andersen sig over, at der i udspillet bliver lagt op til større fokus på et opgør med betegnelsen “ghetto”.
“Radikale Venstre ønsker ikke en liste over udsatte boligområder – eller en retorik – der stigmatiserer.
Vi tror på, at man kun kan løse udfordringerne, når man ved, hvor de er og kender deres omfang. Jeg er derfor rigtig glad for, at der er lavet et udspil, hvor man ikke bruger betegnelsen “ghetto”, da det netop er en stigmatiserende betegnelse, ” siger Liv Holm Andersen.
Læs hele udspillet: Her
For yderlig læsning.
Østjyllands Politi den 24. august 2026 14:04. skriver om, aggressiv mand råbte, skade, blodprøve, Næshøjvej, Rødlundvej, Åbyshøj, Grenaa og Randers.
En ny social virkelighed i Danmark. Fotoet er taget ca. 100 meter fra dagbladet Politiken´s hjørnekontor med udsigt over Rådhuspladsen til Dansk industris krystal- glas- palæ på det modstående hjørne i København, Danmark
Det skal kunne betale sig,