R: Vestager i klassens time på Kildevældsskolen og i Nordvest for integration

R: Vestager i klassens time på Kildevældsskolen og i Nordvest for integration
Vestager i København som en del af en større landsturné.

Her vil hun sammen med det radikale folketingsmedlem Anne Marie Geisler Andersen og radikale folketingskandidater i hovedstaden undervise i klassens time på Kildevældsskolen på Østerbro og besøge Integrationshuset Kringlebakken med den radikale borgmester Klaus Bondam. Pressen er velkommen hele dagen. Skriver Det Radikale Venstre i deres pressemeddelelse

– Og fortsætter med følgende.
Der bliver omdelt over en kvart million foldere.
Der hænger plakater over alt i landet.

Margrethe Vestager optræder med videoer på landets største nyhedssites. Der er med andre ord fuld damp på den største radikale kampagne, som nogensinde har været lanceret uden for en valgkamp.

To af Radikale Venstres mærkesager i kampagnen er uddannelse og udlændingepolitik, og derfor vil Margrethe Vestager som en del af en større landsturné besøge Kildevældsskolen på Østerbro og Integrationshuset Kringlebakken i Nordvest.

Dagen starter tidligt nemlig kl. 07.30 med uddeling af kampagnemateriale ved Islands Brygge Metrostation sammen med radikale folketingskandidater og Margrethe Wivel, radikalt medlem af Borgerrepæsentationen i København.

Fra kl. 09.45 og to timer frem vil Margrethe Vestager og den radikale folketingskandidat Christian Holm Donatzky besøge Kildevældsskolen (//www.kildevaeld.kk.dk:80/” – www.kildevaeld.kk.dk) hvor de vil tale med 5.A.

5. klasserne på Kildevældsskolen har siden april været med i Dansk Flygtningehjælps pilotprojekt “Børn af krig og fred”.

Projektets mål er at styrke børn i udsatte traumatiserede flygtningefamilier, så de får personlige, faglige og sociale kompetencer til en vellykket skolegang – og samlet set til en bedre trivsel.

Fra kl. 13.00 til 15.30 vil Margrethe Vestager og beskæftigelses- og integrationsborgmester Klaus Bondam møde kvinderne og pigerne på Kringlebakken, der er et integrationshus, som bl.a. hjælper kvinder med anden etnisk baggrund end dansk med at få kendskab til det danske samfund, med at finde arbejde og venner og lære dansk.

Pressen er velkommen.
Lørdag fra 11.00 til 13.00, kan du også finde Margrethe Vestager og hovedstadens andre radikale, blandt andre folketingskandidat Manu Sareen i Indre By, hvor du over en kop kaffe eller the, kan diskutere partiets politiske mærkesager.

Du kan læse mere om Radikale Venstres landsdækkende kampagne og de radikale mærkesager på hjemmesiden: //www.radikale.dk” Skriver, Det Radikale Venstre i deres pressemeddelelse.