Satspulje-sundhed: Psykologhjælp til alle depressionsramte

Der er opnået enighed om fordelingen af satspulje-midlerne på sundhedsområdet, og SF’s Özlem Cekic er glad for, at der er fundet penge til psykiatriområdet.

Skriver SF i en pressemeddelse – Og fortsætter med følgende.

Der er samlet afsat 830 mio. kroner over 4 år til psykiatrien, hvoraf 530 mio. kr. permanentgøres og sættes på finansloven

”I 10 år har psykiatrien været underprioriteret og det vil tage tid at rette op på det.

Men jeg er alligevel glad for at det lykkes os sætte initiativer til 530 mio. på finansloven, så behandlingen ikke længere skal være afhængig af puljer.

Og næste år håber jeg vi kan fortsat kan sætte flere initiativer i gang via finansloven.

Jeg synes det er en god start, og et fornuftigt første skridt hen imod den ligestilling mellem psykiske og fysiske lidelser, som vi har lovet i regeringsgrundlaget”, siger SF’s psykiatriordfører Özlem Cekic.

200 mio. kr. sikrer psykologhjælp til alle depressionsramte

Et væsentligt element i den nye satspuljeaftale på sundhed er, at partierne nu er enige om at sikre alle med depression mulighed for tilskud til psykologbehandling.

Der bliver afsat 200 mio. kr. af til det.

Hidtil har der været en aldersbegrænsning, således at mennesker med let til moderat depression kun kunne få tilskud til psykologhjælp, hvis de var mellem 18- 37 år. Dem der var over 37 år, skulle selv betale hele regningen.

”Det kommer til at gøre en stor forskel for mange mennesker med depression, at vi nu fjerner den diskriminerende aldersbegrænsning.

Det skal ikke længere være alderen eller pengepungen, der afgør hvem der har mulighed for psykologbehandling”, siger SF’s psykiatriordfører Özlem Cekic

En ubehandlet depression kan let føre til, at man mister kontakten til arbejdsmarkedet.

Ifølge Psykiatrifonden koster depressioner årligt det danske samfund omkring 5,6 milliarder kroner i sygedagpenge, pensionsudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

”Årligt er der 1000 mennesker som ender på førtidspension på grund af depression.

Ved at fjerne aldersbegrænsningen for psykologhjælp, vil vi hjælpe menneskene før depressionen bliver så alvorlig, at de f.eks. mister kontakten til arbejdsmarkedet” siger SFs psykiatriordfører Özlem Cekic

Uden tilskud kan en psykologsamtale let koste omkring 800 kroner/timen.

Det er der mange som har svært ved at betale.

”Hidtil har den eneste løsning for dem der ikke havde råd til psykologsamtaler været en dosis lykkepiller.

Vi vil give ny muligheder for behandling, så mennesker med depression hurtigere kan komme sig.”

Skriver SF i sin pressemeddelse – Læs flere nyheder HER

1 comment on Satspulje-sundhed: Psykologhjælp til alle depressionsramte

  1. Hej Özlem, hvordan hænger jeres pressemeddelse(http//df-nyt.dk/?p=31247) sammen med; den indgåede aftale mellem regionerne og Dansk Psykolog Forening – se link:

    http//www.regioner.dk/Aktuelt/Nyheder/2012/Maj/~/media/Filer/Social%20og%20psykiatri/Aftale%20mellem%20RLTN%20og%20DP_2012.ashx

    Eller: Regionernes Lønnings- og Takstnævn
    Sag Nr. RLTN5590-11/2292
    Dokumentnr. 192977/12

    Her eksister 37 års grænsen stadig, samt andre restriktioner.

    Mvh
    Asger Stjernby Kristensen

    Kopi til Enhedslisten

Comments are closed.