Løkkes efterlønsbesparelse findes ikke
Regeringens forudsete besparelse ved at afskaffe efterlønnen holder ikke vand, og de kommer slet ikke i nærheden af de postulerede 16 mia. kroner, skriver Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke, i et debatindlæg på hjemmesiden, altinget.dk.

16,3 mia. kr. Så meget siger regeringen, at en afskaffelse af efterlønnen vil spare staten for årligt.

Tallet er blevet brugt igen og igen af politikere, tænketanke og meningsdannere. Spørgsmålet er bare, om tallet reelt har hold i virkeligheden.

Går man regeringens tal efter i sømmene, viser det sig nemlig, at gevinsten står i grel kontrast til de hidtil påståede tal.

I de nærmeste år med høj ledighed vil gevinsten, selv hvis efterlønnen blev ophævet med et hug, sandsynligvis være helt nede på en tiendedel af de godt 16 mia. kr. svarende til, at statskassen kun kan regne med at få 1,6 mia. kr. ind årligt.

De ca. 16 mia. i postuleret besparelse er alle de direkte udgifter til ordningen.

Man når frem til beløbet ved at lægge 19,7 mia. kr. i efterlønsudgifter sammen med den skattefri præmie på 2 mia. kr. til dem, der ikke udnytter efterlønsretten.

Herfra trækker man så de 5,4 mia. kr., som a-kassemedlemmerne årligt betaler til ordningen.

De 100.000 i merbeskæftigelse får man ved at trække de knap 20 procent af efterlønsmodtagerne, der kommer direkte fra ledighed fra de godt 120.000, der i alt modtager efterløn.

Det antages altså, at alle, der går på efterløn fra beskæftigelse, ville forblive i arbejde, hvis ordningen ikke var der.

Ud fra en forenklet statisk betragtning lyder denne argumentation måske tilforladelig.

Men arbejdsmarkedet er netop ikke statisk.
Skriver AK-Samvirke og slutter af med følgende

Ingen merudgift
Der er jo ingen nettobesparelse for de ca. 20 procent af efterlønsmodtagerne, der kommer fra ledighed eller sygedagpenge.

Og hvis man f.eks. antager, at der udover disse 20 procent er yderligere 20 procent, som ville blive ledige, sygemeldte eller komme på førtidspension, hvis de ikke kunne gå på efterløn – så er der altså kun 60 procent tilbage, som kunne blive i jobbet.

For disse personer er der ingen reel merudgift, når de går på efterløn, hvis jobbet genbesættes.

I så fald vil der nemlig blive en ledig mindre i arbejdsløshedskøen.
Hvis vi f.eks. antager, at 15 procent af alle jobbene ikke genbesættes, når vi med logisk nødvendighed frem til, at der er en reel udgift ved at have efterlønsordningen svarende til 15 procent af de 60 procent = 9 procent, svarende til den del af efterlønsmodtagerne, som ikke erstattes ved, at en ledig kommer i arbejde.

Det vil sige, at den reelle udgift til ordningen er ca. 1/10 af den postulerede besparelse.

Og heri er ikke indregnet, at de, der går på efterløn, før de er 62 år, får en lavere ydelse end dagpengesatsen og får modregnet deres pensionsopsparing i ydelsen.

Selv hvis man anlægger mere pessimistiske antagelser om genbeskæftigelseseffekterne, er det umuligt at komme blot i nærheden af de postulerede 16 mia. kr.

Hvis eksempelvis forudsætningerne ovenfor ændres, så 30 procent af jobbene ikke genbesættes, så kommer man kun op på en nettobesparelse på knap 1/5 af de 16 mia. kr.

Reference
Hjemmesiden //altinget.dk
Hjemmesiden //AK-Samvirke
Hjemmesiden //org.enhedslisten.dk /loegne-om-efterloennen /Løgnen om efterlønnen

For yderlig læsning

Efterlønnen er brugerbetalt