Holdning til kvinder set med en historisk vinkel
Efter en række tragiske begivenheder, her ved årsskiftet bør man vel reflekterer, gøre sig nogle tanker omkring danskernes syn på kvinder -også set med en historisk politisk vinkel.

Som vi har læst det i medierne blev en 40-årige kvinde, fundet død på kirkekontoret ved Sneslev Kirke ved Ringsted. Kvinden, der var ansat som kirketjener og graver ved kirken, døde af knivstik.

Der var dårligt gået 24 timer før man kunne læse, at en 61-årig mand er sigtet for drabsforsøg efter et voldsomt overfald på sin 46-årige kæreste i en lejlighed i Sydhavnen i København nytårsmorgen

Tidligere var en kun 14-årig pige onsdag aften blevet stukket med en kniv i låret ved Valby Station. Politiet modtog anmeldelsen klokken 22-22 onsdag aften.

Historisk
Går man tilbage i historien, helt tilbage til tiden hvor kvinder måtte kæmpe for at få stemmeret, så ser man visse tildenser.

Kvindernes stemmeret
I England prøvede man med et lovforslag i 1910 om, at give kvinderne stemmeret, det faldt.

Holdning til kvinder
Ledende politikere som Winston Churchill og David Lloyd George talte imod det, medens arbejderpartiets leder Keir Hardie, – leder af Labour-partiet, altid havde støttet op bag kravet om valgret til kvinder.

Lovforslag
Igen den 28 Marts, 1912 fremsatte man et lovforslag, og igen blev det nedstemt,
dog med et meget smalt flertal.

Liberal
Den liberale tænker John Stuart Mill var fortaler for stemmeretten, men som altid så findes der rygklappere i liberalismen, som egentlig ikke har forstået ret meget, “det sorte kartel” –
som trak i modsatte retning.

Ved en afstemning i det Engelske parlament den 28 Marts 1912. viste resultatet denne kendsgerning. De liberale parlamentsmedlemmer var splittet, med overvægt til den liberale tanke, 117 stemte for og 73 stemte imod.

Konservative
Hos de konservative stemte 63 for at give kvinderne stemmeret, medens hele 114 stemte imod.

Kan det blive værre, tænker du måske, -og ja, det kan det godt.

Nationalister
Hos de Irske nationalister stemte kun 3 for, medens 35 stemte imod.

Arbejderpartiet
Det engelsk arbejderparti var mest på linje med den liberale fløj, og kunne således brillerer med, at støtte fuldtalligt op bag lovforslaget om, at give kvinderne stemmeret.

Samtlige 25 parlamentsmedlemmer stemte for -og ingen imod.

Nedstemt
Lovforslaget blev dog nedstemt med en smal margin, 208 for,
men 222 stemte imod, at give kvinderne stemmeret.

-Først i 1918. fik alle kvinder over tredive år stemmeret i England.

På det tidspunkt havde kvinderne i Norge, Danmark og Sovjetunionen allerede stemmeret. Kvinder fik stemmeret i Danmark ved en grundlovsændringen i 1915.

Men i England fik mænd samtidigt lov til at stemme fra de var enogtyve. Så der var stadig ikke lige rettigheder for mænd og kvinder.

Først ti år senere, i 1928. opnåede kvinderne samme ret til at stemme som mænd. Kilde: webstedet //da.wikipedia.org/wiki/Suffragette

Reference
Hjemmesiden, //da.wikipedia.org/wiki/1918
Hjemmesiden, //da.wikipedia.org/wiki/1928
Hjemmesiden, //da.wikipedia.org/wiki/Norge /Danmark /Sovjetunionen
Netavisen, //b.dk /nationalt/kvinde-fundet-knivdraebt-i-kirke-to-personer-anholdt
Netavisen, //avisen.dk /ung-kvinde-stukket-med-kniv-i-laaret-paa-valby-stati_363186.aspx
Hjemmesiden, //spartacus-educational.com/WvotesM.htm / Stemmeret, også for kvinder
Hjemmesiden, //nyhederne.tv2.dk /krimi/2016-01-01-61-aarig-faengslet-kaeresten-i-koma-efter-knivstikkeri-nytaarsnat
 
For yderlig læsning

Det sorte kartel