“Dansk Folkeparti og VK-Regeringens socialpolitik”
Hvad er konsekvenserne, når man må leve på de laveste sociale ydelser i længere tid?

Det er hovedemnet for en ny rapport udarbejdet under Sociologisk Institut, Roskilde Universitet, CASA og Aalborg Universitet

Baggrunden for forskningsprojektet ‘Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som forsørgelsesgrundlag’ er indførelsen af nye sociale ydelser, som ligger under det almindelige kontanthjælpsniveau og en række ændringer på kontanthjælpsområdet, som bl.a. indebærer en nedsættelse af kontanthjælpen for personer, som i seks sammenhængende måneder har været på kontanthjælp.

Tiltag, som er foretaget med henblik på at øge kontanthjælpsmodtagernes incitament til at komme i arbejde.

Den politiske begrundelse for indførelsen af de laveste sociale ydelser har været, at de skal skabe incitamenter til at søge og opnå et ordinært job.

Spørgsmålet er imidlertid, om modtagerne af de laveste sociale ydelser er i stand til at reagere på disse stærke incitamenter.

Undersøgelsen synes langt fra at bekræfte dette.

Realiteterne er altså nogle andre.
De laveste sociale ydelser er således kontraproduktive for de socialt og helbredsmæssigt svageste individer og familier, idet de ikke skaber betingelser for at komme nærmere arbejdsmarkedet, men derimod skaber en nedadgående spiral, hvor der forekommer en negativ interaktion mellem en over tid forværret helbredstilstand og forværring af deres afsavnssituation.

Når vi derefter ser på, hvad der er sket for den gruppe, som fortsat er modtagere af de laveste sociale ydelse, viser det sig, at denne gruppe har fået det markant dårligere fra 2009 til 2010.

Også de, der fortsat er på almindelig kontanthjælp, har haft en betydelig negativ udvikling.

Samlet kan det konstateres, at det er modtagerne af de laveste sociale ydelser, som har haft den dårligste udvikling, både med hensyn til det somatiske helbred og det psykiske velbefindende og med hensyn til helbredstilstanden mere generelt.

Konsekvenser for muligheder for selvforsørgelse
Et vigtigt aspekt af ydelsesmodtagernes situation handler om deres muligheder for at klare sig selv på kort og længere sigt.

Her er det især vigtigt, at de kan klare sig selv økonomisk -blive selvforsørgende og klare sig uden hjælp fra det offentlige.

I undersøgelsen er ydelsesmodtagerne blevet spurgt, om de oplever, at deres muligheder for at få et fast job er blevet bedre eller dårligere i løbet af det sidste år.

Resultaterne viser, at modtagerne gennemgående er blevet en hel del mere pessimistiske i forhold til at få et fast job.

42 procent af, dem, der fortsat er på laveste sociale ydelser, er blevet mere pessimistiske.

Nettoforværringen på er 24 procentpoint, dem der fortsat er på laveste ydelser i 2010, har hele tiden haft svært ved at få pengene til at slå til.

Forskningsprojektet:
“Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som forsørgelsesgrundlag”.
Sociologisk Institut, Roskilde Universitet, CASA og Aalborg Universitet

Du kan læse rapporten HER (pdf-fil)
 
Eller her- paa-laveste-sociale-ydelser-et-aar-efter Pdf-fil

For yderlig læsning
 
Hjemmesiden, fattigdomogulighed.dk – //fattigdom-og-ulighed.dk/