Dansk Metal: S-SF’s plan viser rette vej for Danmark

Dansk Metal er begejstret for Socialdemokraterne og SFs 2020-plan.

Skriver Dansk Metal i sin pressemeddelse
-Og fortsætter
Et troværdigt og ansvarligt bud på, hvordan vi løser Danmarks problemer, siger forbundsformand Thorkild E. Jensen.

Fagforbundet Dansk Metal er begejstret for Socialdemokraterne og SF’s såkaldte 2020-plan, der blev fremlagt mandag.

Han hæfter sig især ved den del af planen, der handler om at skabe vækst og fremgang:

– De borgerlige har ingen bud på, hvordan vi skal få gang i væksten, mens S og SF blandt andet foreslår skattekreditter og straksafskrivninger.

Det er værktøjer, som netop vil skabe vækst og grundlag for øget beskæftigelse, især i de meget konkurrence-udsatte hverv, hvor Metals medlemmer oftest arbejder, siger Thorkild E. Jensen.

Han vurderer, at der i S/SFs vækstplan ligger fundamentet for mange tusinde nye danske arbejdspladser:

– Den kickstart er helt afgørende. Der er brug for at få gang i væksten her og nu.
Samtidig er det afgørende for at få løst vores langsigtede problemer, siger Thorkild E. Jensen.

– S-SF-planen understreger, at der kun er et klart bud på, hvordan vi løser Danmarks problemer.

Regeringen kan stadig ikke sætte to streger under sit regnestykke,
og har stadig slet ingen bud på, hvordan vi skaber vækst.

Til gengæld har S og SF nogle stærke bud, siger Thorkild E. Jensen.
Thorkild E. Jensen påpeger, at det med S/SF-planen nu er meget klart, at der er to veje i dansk politik:

– Regeringen vil overlade regningen til de grupper, som går på efterløn.
Det er for mere end 80 procents vedkommende faglærte og ufaglærte.
De velstillede og veluddannede går helt fri.

Det er asocialt og skævt.
Med S og SFs plan bidrager alle danskere til at løse vores problemer, og det er klart den vej, vi foretrækker, siger Thorkild E. Jensen.

Han opfordrer statsministeren til at udskrive valg hurtigst muligt

– Regeringen er gået helt i stå.
Dansk vækst har brug for akut førstehjælp, og regeringen gør absolut intet.

Der skal gang i Danmark.
Vi har brug for en ny regering og en ny politik, og det kræver, at statsministeren udskriver valg hurtigst muligt, siger Metal-formanden.

hjemmeside //danskmetal.dk/Nyheder-og-presse/Nyheder/2011/Maj/