En EU-uge i flygtningekrisens tegn


En EU-uge i flygtningekrisens tegn
Parlamentets udvalg for borgerrettigheder (LIBE-udvalget) behandler to forslag til løsning af flygtningekrisen denne uge. Skriver man i Margrete Aukens pressemeddelelse

–og fortsætter
Mandag den 14. september og tirsdag den 15. september drøfter og stemmer man om akutmidler til Grækenland og Italien så de kan håndtere den store mængde flygtninge der lige nu befinder sig i de to EU-lande.

Respekt for menneskerettighederne diskuteres også i en lang konference hvor blandt andre FN’s højkommissær for flygtninge, António Guterres, Parlamentets formand, Martin Schulz, Kommissionens udenrigschef Frederica Mogherini, og migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, samt parlamentsmedlemmer fra lande i nærområderne som Libanon, Tyrkiet og Jordan blandt debattørerne.

EU-justitsministre og Løkke under pres for at håndtere flygtninge
Når EU’s indenrigs- og justitsministre mandag 14. september mødes for at diskutere flygtningekvoter, er det under hårdt pres.

Kommissionen og Parlamentet har klart meldt ud at man skal finde en fælles europæisk løsning for at håndtere den akutte krise så snart som muligt.

EU’s regeringer er dem der i sidste ende skal godkende Kommissionens forslag til at håndtere krisen.

Indtil nu har Inger Støjberg og mange af hendes kollegaer gjort alt for at ignorere problemet.

Fra dansk side har man ingen indflydelse på fx fordelingsnøgle på grund af retsforbeholdet.

Det forhindrer dog ikke Danmark i at vise handlekraft og tage sin del af ansvaret for krisen.

Når Lars Løkke desuden torsdag mødes med formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, Formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker og den danske kommissær, Margrethe Vestager er det let at forestille sig, hvordan den danske regering bliver sat under pres for at en del af det fælles ansvar.

Du kan følge med i forløbet, på Europarlamentets netmedie, Se under Pressemeddelelser HER

For yderlig læsning

Seneste nyt fra SF
 
Du kan finde den Grønne gruppe i parlamentet her