Europa-Parlamentet kritiserer Ungarns medielov igen
Ungarn har ændret den omstridte medielov, men det er slet ikke nok.
Loven truer stadig presse- og ytringsfriheden. Skriver SF i sin pressemeddelelse
-Og fortsætter
Pressefriheden er under voldsomt pres i Ungarn.
Den ungarske regering har indført en ny medielov, der har affødt voldsom kritik fra både EU og Europarådet.
Det fik for to uger siden den ungarske regering til at ændre den omstridte lov.
Men ændringerne er kun kosmetiske, og i sidste uge forlangte Europa-Parlamentet, at Ungarn suspenderer loven.
Loven strider mod de grundlæggende principper for pressefrihed, som Ungarn gennem sit medlemskab af Europarådet, OSCE og nu sidst EU har forpligtet sig på.
Derfor må den laves om eller helt afskaffes.
Men sagsforløbet har på det pinligste udstillet dobbeltmoralen i store dele af EU-systemet.
Både Råd og Kommissionen afviser at gøre noget, selv et land som Danmark – der ellers har råbt op om respekten for pressefriheden, så det er blevet hørt over den ganske verden – klapper i, når det er magthaverne, der krænker principperne.
Som om ytringsfriheden kun gjaldt, når det er de store, der overfalder mindretal.
I denne situation er det afgørende, at Europa-Parlamentet står urokkeligt fast på kravet om respekt for helt grundlæggende værdier i fællesskabet.
Traktaten giver os heldigvis mulighed for det i artikel 7.
Den artikel skal kun bruges, når der virkelig er grund til alarm – og det er der her.
I øvrigt er Ungarn ikke det eneste medlemsland, hvor pressefriheden er under pres.
Også Rumænien og Italien bør undersøges.
Måske endda flere…
For yderlig læsning.
Seneste nyt fra SF
Se den Grønne gruppe i parlamentet her
Ungarns premiereminister grillet af Europaparlamentet
Seneste kommentarer