EUs borgere har ret til rent drikkevand
Tirsdag den 31. marts behandles det første succesfulde EU-borgerinitiativ, Right2Water, i parlamentets miljøudvalg. Skriver man i Margrete Aukens pressemeddelelse
–og fortsætter.
Margrete er parlamentets ordfører på initiativet i udvalget for borgerklager der hvert år modtager et stort antal klager fra EU-borgere over kvaliteten af drikkevand og håndteringen af spildevand i deres respektive medlemsstater.
Med Lissabontraktaten fik EU’s borgere et vigtigt redskab til at blive hørt, nemlig borgerinitiativet (ECI), som pålægger Kommissionen at tage stilling til om der skal fremsættes forslag til konkret lovgivning såfremt der er indsamlet 1. mio. underskrifter fordelt på mindst 7 EU-medlemsstater.
Right2Waterkampagnen fik stor folkelig opbakning og er det første borgerinitiativ som har levet op til alle kriterier for ECI medopbakning fraknap 2 mio. underskrifter fra borgere i alle medlemsstater.
I mange EU-medlemsstater er adgangen til rent drikkevand stadig et problem.
Privatiseringen af vandforsyningen har i flere lande gjort vandpriserne uforholdsmæssigt høje, nogle medlemsstaters myndigheder tilbageholder information overfor borgerne om hvor drikkevandet er forurenet, og endeligt er det helt uacceptabelt at hindring af adgang til rent drikkevand i nogle lande er blevet brugt direkte strategisk overfor sårbare befolkningsgruppe som fx romaer.
Europa-Kommissionen har lovet at ville imødekomme borgerinitiativet og fremsætte forslag til ændring af drikkevandsdirektivet, men her over 1 år senere er der ikke sket noget som helst, og derfor hæver parlamentet nu stemmen i sagen.
Drikkevand og administrationen af spildevand kan ikke håndteres ud fra en rent markedsbaseret tilgang, men skal først og fremmest være rettighedsbaseret.
For yderlig læsning
Udvalget for borgerklager (PETI)
/sf.dk /seneste-nyt
Se den Grønne gruppe i parlamentet her
Seneste kommentarer