Farvel til vore britiske venner
Fredag morgen vågnede vi op til en sørgelig og surrealistisk dag. Det stod klart at lidt over halvdelen af vælgerne havde stemt for at komme ud af EU. Skriver man i Margrete Aukens pressemeddelelse
–og fortsætter
En uvis skæbne venter Storbritannien – bortset fra at vi med sikkerhed ved at et kæmpe arbejde forestår når landet skal vikles ud af 43 års lovgivning.
For selvom det store England har spillet en fremtrædende rolle både på regeringsniveau og i EU-Parlamentet, er det en fælleslovgivning som ikke kan håndteres som var det en skilsmissebodeling (som i øvrigt kan være bister nok) – og hvordan skal fremtidens samarbejde med EU være?
Ingen ved det, slet ikke dem der kampagnede så energisk for Brexit. De britiske medarbejdere i Bruxelles’ institutioner går også en usikker fremtid i møde idet de ikke ved om og hvornår de mister deres jobs. På det personlige plan er det sørgeligt at tænke på alle de gode kollegaer vi fremover skal savne.
Efter en weekend til at sunde sig en smule begynder det hårde arbejde mandag den 27. juni hvor hele Europa-Parlamentet og de politiske partier afholder ekstraordinære gruppemøder forud for det store plenarmøde tirsdag den 28. juni.
Tirsdag holder regeringslederne inklusive James Cameron også møde hvor Storbritanniens udtræden bliver det altoverskyggende emne.
For yderlig læsning.
Seneste nyt fra SF her
Se den Grønne gruppe i parlamentet her
Seneste kommentarer