Irak-krigen: En løgn med løgn på

Margrethes presse-information
Margrethe Vestager, 29-okt-2010.

I krig er sandheden det første offer.
Dette sørgelige udsagn gælder ikke mindst for Irak-krigen, som blev erklæret på løgnen om Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben.

I dag ved vi alle, at de våben ikke eksisterede.
Men det bliver mere og mere tydeligt, at den løgn kun var den første af mange, og at hele krigen har været præget af manipulation, vildledning og fortielser – også overfor Folketinget i Danmark.

I et demokrati er åbenhed altafgørende.
Hvis der skal være nogen reel mulighed for at holde politikere ansvarlige, så kræver det åbenhed og gennemsigtighed.

Det gælder også i krig.
Naturligvis stiller sikkerheden for vores styrker og allierede særlige krav.

Og naturligvis skal der tages hensyn til rigets sikkerhed.
Men disse hensyn er ikke nogen blankocheck, som giver anledning til at tilbageholde information efter forgodtbefindende.

Derfor er Wikileaks offentliggørelse af knapt 400.000 lækkede hemmeligstemplede militærdokumenter fra Irakkrigen en væsentlig begivenhed.

Indholdet er for størstedelens vedkommende tragisk.
Men det faktum, at vi nu får mulighed for at se regeringen i kortene, er en demokratisk landvinding.

Som Anders Fogh Rasmussen nærmest forudsagde i en debat i Folketinget om tortur af irakere i amerikanske fængsler 19. maj 2004: “Det er jo faktisk det, der er forskellen på et formørket diktatur og et frit og åbent demokrati som det amerikanske og i den her sammenhæng også det britiske, nemlig at i frie og åbne demokratier kommer den her slags heldigvis helt åbent frem i lyset og kan blive gjort til genstand for en offentlig debat, også en kritisk debat og en ubehagelig debat.”

Danmark udleverede fanger til tortur – og vi vidste det!
De lækkede militærdokumenter viser, at Danmark har medvirket til at tage mindst 95 irakere til fange, hvoraf mindst 62 blev overladt til de irakiske myndigheder.

Det tal afviger fra det tal, vi har fået oplyst af forsvaret indtil nu.
Og mange af fangerne blev overladt til tortur.

Anonyme danske soldater har stået frem og har fortalt, at de dels opfattede denne praksis som “helt normal” i Irak, dels at de aldrig hørte noget om, at der ville blive gjort en indsats for at lignende ting skulle stoppes.

Og en soldat forklarer at han har indberettet hændelser om tortur, uden nogensinde at få en reaktion.

Dette skal sættes op i mod, at den danske regering gentagne gange er blevet spurgt i Folketinget – hvor de udtaler sig under ministeransvar – om man kendte til tortur og mishandling i de irakiske fængsler.

Og om Danmark har medvirket til udlevering af fanger til tortur.
Regeringen – både forsvarsministeren og statsministeren – har gentagne gange har benægtet omfanget af de sager, der nu er offentliggjort.

Venstre og Dansk Folkeparti vil meget gerne gøre denne sag til en konkurrence om, hvem har den største tillid til de danske soldater.

Lad mig slå fast.
Mit problem er ikke med de danske soldater.
De har været i en helt ualmindeligt svær situation, og den har de forsøgt at håndtere, så godt som de kunne – under stor fare for deres eget liv.

Jeg har dyb respekt for deres indsats under vanskelige forhold.
Ansvaret for de retningslinjer som soldaterne arbejder efter er altid forsvarsministerens – og dermed regeringens.

I dag ved vi simpelthen ikke andet end, at udleveringerne og torturen fandt sted, og at regeringen må have kendt til den.

Vi ved ikke, hvordan de reagerede på den viden.
Kun hvis ansvaret bliver placeret, hvor det hører hjemme, kan de menige soldater få fuld vished og opbakning til, at dette ikke er deres problem eller an svar.

Derfor er der i dag – mere end nogensinde – behov for en undersøgelseskommission, som kan endevende hver en sten i den danske deltagelse i Irakkrigen.

Ligesom flere af Danmarks vigtigste allierede har gennemført uafhængige undersøgelser.
Vi vil vide, hvordan det gik til, at Danmark gik i krig på en løgn.

Og vi vil vide hvordan Danmark har handlet undervejs.
For at ansvaret kan blive placeret.

Men også for at vi kan lære af det.
For at forhindre gentagelser.

Venlig hilsen
Margrethe Vestager
Mere på hjemmesiden //radikale.dk