Krigsliderlige danske politikere 
Krigsliderlige danske politikere i regering og hos de borgerlige er igen på vej i krig med F16-fly, som udelukkende bringer død og ødelæggelse – og det eneste Folketingets gamle partier konkurrerer om er, hvem der er mest glad for rå magt.

Af David Trads den 2-10-2014. Webportalen facebook public.

Hvorfor ikke bringe en smule eftertanke ind i debatten?
Hvad med at huske på, at snart 14 års krig mod terror – anført af USA og Storbritannien, men altid med Danmark i rollen som den villige hvalp, der siger ja til det hele – er en gigantisk fiasko:

Hundredtusindvis af især irakere og afghanere er dræbt af vores krige. Millioner er fysisk lemlæstede, endnu flere er psykisk skadede. Millioner er drevet på flugt.

Det kaos, vi skabte i Irak, og den bølge af vold og ødelæggelse, som vores regeringer har jublet over med hemmelige fængsler, tortur, drone angreb, Guantanamo, henrettelser af mulige fjender, ‘afledt ødelæggelse’ med meget, meget mere, er en stor del af forudsætningen for Islamisk Stats succes – og jeg har umådeligt svært ved at forstå, hvorfor regeringen og de borgerlige tror, at nye luftangreb vil hjælpe.

Tiden er inde til, at vi i det mindste begynder at tænke os grundigt om, inden vi igen griber til våben.

Vi kunne begynde med at lade være med at alliere os med og lefle for nogle af den arabiske verdens allerværste slyngler i Iran og Saudi-Arabien.

Findes der overhovedet noget værre hykleri end at sige, at vi kæmper for fred og menneskerettigheder i den arabiske verden, når vi de facto legitimerer bødlerne i Teheran og Riyadh på samme tid.

Jeg forstår godt, hvorfor man i frustration over at se hæslige Islamisk Stats hærgen, udbryder, at ‘vi må gøre noget’ – men jeg forstår simpelthen ikke den konsekvente modvilje mod at tænke sig om og lære af de forfærdelige fejl, som vores skiftende regeringer har udøvet i de forløbne mange års krig mod terror.

Danmark burde sige nej til at deltage i krigen mod Islamisk Stat, fordi den på den måde, som den gennemføres på, har større risiko for at gøre varig skade end gavn.

Jeg er ikke pacifist, men jeg er heller ikke en naiv militarist, som tror, at våben og vold altid er løsningen.

Jeg var modstander af krigen mod Irak fra begyndelsen, fordi den var forkert, unødvendig, og fordi jeg troede, at den ville give såvel det irakiske folk som den vestlige verden flere problemer end løsninger.

Nu er vi så igang igen. Det er deprimerende at se på.
Jeg tænker tilbage på den vidunderlige tekst –

Kringsat af fjender -som Grieg skrev i mellemkrigsårenes Norge

-Stilt går granaternes glidende bånd.
Stands deres drift mod død, stands dem med ånd!
Krig er foragt for liv.
Fred er at skabe.
Kast dine kræfter ind: døden skal tabe!

Lad os begynde at tænke lidt mere over, hvordan vi skaber og motiverer til fred.
Lad os tænke lidt mere over om det, vi gør, vitterligt hjælper eller skader.
Lad os begynde at tro på, at først når vi selv opfører os, som vi siger,
at vi vil, kan vi fremstå som moralske fyrtårne.

Reference
Webportalen facebook public.

For yderlig læsning

I 2002 udkom bogen ‘Danskerne først!’