Madaffald – det skal vi undgå
På tirsdag den 24. januar skal Parlamentets Miljø- og Sundhedsudvalg diskutere madspild. Skriver man i Margrete Aukens pressemeddelelse
–og fortsætter.
FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO vurderer at en tredjedel af alle fødevarer ender som affald.
Det er mad der enten ikke bliver transporteret fra landbruget til byen, ikke bliver nedkølet eller opbevaret ordentligt, ikke bliver solgt eller som bliver smidt ud af forbrugeren eller restauranten.
I EU ender 88 millioner tons fødevarer årligt som affald hvilket svarer til 173 kg per person per år.
Madaffald er et stort miljø- klima- og økonomisk problem. Og socialt, mange mennesker går sultne i seng i store dele af verden – også i Europa.
Udvalget skal derfor diskutere en resolution om hvordan man gør det lettere at donere fødevarer eller sælge dem billigt når udløbsdatoen nærmer sig samt lære forbrugerne om holdbarhed af fødevarer, som oftest er meget længere end datomærkningen angiver.
I dag kan supermarkeder fx ikke fratrække momsen på mad der foræres væk mens det der smides ud, er momsfritaget. Det er jo tudetosset.
For yderlig læsning
Seneste kommentarer