Messerschmidt: Geert Wilders fortjener Sakharov-prisen

Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Morten Messerschmidt, er blandt initiativtagerne til en opfordring, som indstiller den hollandske politiker, Geert Wilders, til den fornemme Sakharov-pris.

Prisen er opkaldt efter den sovjetiske systemkritiker Andrei Sakharov og uddeles én gang årligt af EU-Parlamentet til en politiker, som har ydet en særlig indsats for ytringsfriheden. Kilde, danskfolkeparti.eu

Med det forslag – fortæller Morten Messerschmidt det Danske folk, – at han i bedste fald, ikke har fattet et klap af hvad der ligger bag Sakharov-prisen.

Og i værste fald, -at han fortsat kun er en lille bølle i jakkesæt, som en dommer i landsretten skånede for de 14 dages fængsel, som han var idømt ved retten i Hvidovre.

Og -Det er nok ikke det eneste, der er gået helt galt for Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

-Det svarer til, da Mogens Camre (DF) indstillede George Bush.
Prisen skal gå til nogen, der kæmper for demokrati og menneskerettigheder. Wilders gør med sin retorik faktisk det modsatte, siger Dan Jørgensen (S).

Venstres medlemmer af parlamentet, Jens Rohde og Morten Løkkegaard, forstår slet ikke nonimeringen af Wilders til Sakharov-prisen. -Han er slet ikke af samme kaliber som de tidligere modtagere af prisen, siger Løkkegaard til netmediet ekstrabladet.dk.

Heller ikke SF’eren Margrete Auken kunne finde på at støtte Wilders -hun forsøger at få den palæstinensisk-israelske organisation Combatant for Peace indstillet.

For at kunne opstille Geert Wilders som officiel kandidat til Sakharov-prisen skal Barry Madlener (hollandsk MEP) skaffe underskrifter fra 40 medlemmer af EU-parlamentet. Prisen uddeles til efteråret.

Reference
//ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1374092-ekstrabladet.dk/nyheder/politik/


Sakharovprisen 2009 gik til MEMORIAL
Europa-Parlamentets Sakharovpris for tankefrihed går i 2009 til den den russiske menneskerettighedsorganisation MEMORIAL og dens tre repræsentanter Oleg Orlov, Sergei Kovalev og Lyudmila Alexeyeva, såvel som alle andre menneskerettighedsforkæmpere i Rusland. Overrækkelsesceremonien fandt sted den 16. december 2009 i Strasbourg.

Europa-Parlamentets formand Jerzy Buzek sagde i forbindelse med offentliggørelsen af åres vinder:
-Med tildelingen af dette års pris til Oleg Orlov, Sergei Kovalev og Lyudmila Alexeyeva på vegne af MEMORIAL og alle andre menneskerettighedsforkæmpere i Rusland, håber vi at kunne bidrage til at stoppe den onde cirkel af frygt og vold, der omkranser menneskerettighedsforkæmpere i Den Russiske Føderation.

Civile aktivister skal overalt have ret til frit at udøve deres mest basale rettigheder i form af tankefrihed og ytringsfrihed. Lad mig som formand for Europa-Parlamentet dele min personlige tilfredsstillelse med jer i dag.

I forbindelse med Europa-Parlamentets nominering af MEMORIAL blev der yderlig sagt, at Memorial bidrager til at fremme sandheden om den politiske undertrykkelse i Sovjetunionen og bekæmper nuværende menneskerettighedskrænkelser i de post-sovjetiske stater.

MEMORIAL
Lyudmila Alexeyeva, Oleg Orlov og Sergei Kovalev på vegne af MEMORIAL og alle andre menneskerettighedsforkæmpere i Rusland.

MEMORIAL har til formål at fremme de grundlæggende rettigheder i de post-sovjetiske stater som Aserbajdsjan, Armenien, Georgien, Tadsjikistan, Moldova og Ukraine.
Memorial blev oprindeligt oprettet som et initiativ, der i slutningen af 1980′erne skulle skabe et mindekompleks for ofrene for Stalins undertrykkelse. Organisationen blev senere udvidet til en borgerrettighedsorganisation.

Organisationens tre repræsentanter er:
Oleg Orlov, den egentlige formand for Memorial.
Den 25. september indleder Moskvas Tverskoi-domstol høringer i den retssag, som den tjetjenske præsident, Ramzan Kadyrov, har anlagt mod Orlov, hvor han anklages for injurier og for at krænke hans ære og værdighed.

Orlov havde beskyldt Kadyrov for at stå bag mordet på den tjetjenske menneskerettighedsaktivist Natalya Estemirova. Den 6. oktober 2009 blev Oleg Orlov idømt en bøde og beordret til at trække alle sine offentlige udtalelser tilbage.

Sergei Kovalev grundlagde den første sovjetiske menneskerettighedsorganisation i 1969, Initiativgruppen for Forsvaret af Menneskerettigheder.

Kovalev har været en stærk kritiker af autoritære tendenser i Boris Jeltsins og Vladimir Putins regeringer. I 1996 trådte han i protest tilbage som leder af Jeltsins præsidentielle menneskerettighedskommission. ¨

I 2002 organiserede han en offentlig kommission, der skulle undersøge bombningerne af boligblokke i Moskva i 1999, og som blev lammet, efter at dens medlemmer var blevet forfulgt og myrdet.

Lyudmila Mikhailovna Alexeyeva var med til at grundlægge Moskva-Helsingfors Gruppen, som skulle overvåge Sovjetunionens overholdelse af Helsingforstraktaten i 1976.

Siden 1960′erne har Alexeyeva kæmpet for, at fængslede systemkritikere skal have en retfærdigt rettergang, som skal dækkes objektivt i medierne. Hun blev ekskluderet fra kommunistpartiet og frataget sit job som redaktør af et videnskabeligt tidsskrift. Alexeyeva ledede sammen med Garry Kasparov og Georgy Satarov den russiske borgerkongres, som Alexeyeva og Satarov forlod på grund af uenighed med Kasparov i januar 2008.

Hun har været kritisk over for Kremls overtrædelser af menneskerettighederne og har tidligere anklaget regeringen for at opmuntre ekstremister med dens nationalistiske politik.

Sakharov-prisen
Europa-Parlamentet uddeler hvert år Sakharov-prisen for tankefrihed. Prisen blev indført i 1988 og tildeles personligheder eller organisationer, som kæmper for at forsvare menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

Prisen er opkaldt efter den sovjetiske fysiker og menneskerettighedsaktivist Andrei Sakharov.

Reference
webstedet //europarl.europa.eu/news/public/focus/07-12-2009
webstedet //europarl.europa.eu/news/public/focus_page/015-66082-341-12-50-902-20091207FCS66069-07-12-2009-2009/default_p001c001_da.htm”