Nato taber kampen om afghanernes tillid

Et flertal af befolkningen i de sydlige provinser Kandahar og Helmand i Afghanistan mener, at Natos tilstedeværelse i regionen forværrer situationen, viser en måling.

I alt er 552 mænd i de to provinser blevet spurgt om deres syn på Natos styrke,
Isaf, og resultatet er en skarp kritik af Isaf og USA.

Tre ud af fire adspurgte kritiserer, at de udenlandske soldater
ikke respekterer deres religion og Afghanistans traditioner.

Syv ud af 10 erklærer sig enige i, at militæraktioner i lokalområderne er dårligt for den afghanske befolkning.

Næsten seks ud af 10 er imod den militæroffensiv, som Nato-styrken lægger op til at gennemføre i Kandahar, skriver børsen.dk

Reference
//borsen.dk /nyheder/weekend_og_net/netteside/artikel/ritzau/