P77.dk: Det upraktiske folkestyre

Fascistoide magthavere frygter demokrati og ytringsfrihed. I hvert fald herhjemme. Skriver Kasper Hvid på Netmagasinet, P77.dk

-Og fortsætter
Ytringsfrihed er vigtig, da en ytring kan have et budskab som det er nødvendigt at få spredt ud.

Men det er ikke alle ytringer der har et vigtigt budskab. Det er faktisk ikke særligt vigtigt at sprede racistisk had.

Faktisk er det noget man bør undgå.
Der hvor ytringsfriheden er vigtig – for alvor vigtig – er der hvor der er reel viden der bliver undertrykt.

For eksempel ved datidens afbrænding af bøger:
Da bøger blev skrevet i hånden, var det ikke blot en symbolsk handling,
men derimod reel sletning af data.

Et andet eksempel var da kirken torterede den 68-årige Galilei, for at få ham til
at tage afstand fra sin påstand om at jorden drejer rundt om solen.

Et nutidigt eksempel: Regeringen, Venstre og Konservatives aftale om offentlighedsloven.

Kort fortalt er det en copypaste af den forrige regerings forslag. Der er tale om et brutalt angreb på jornalisternes i forvejen stækkede mulighed for aktindsigt.

Det er sigende at forslaget i sig selv er udarbejdet i dybeste hemmelighed. Et forsvar for forslaget går på, at det er noget helt andet end hvad den forrige regering fremlagde.

Men er den nu også det?
-Reglen er stort set identisk med VK-regeringens, men med en lille sproglig ændring, der understreger, at den har et snævert anvendelsesområde, hvilket hele tiden har været hensigten, Jan E. Jørgensen, Venstre.

Med mindre han direkte lyver lodret, tror jeg godt vi kan gå ud fra at aftalen er samme affald som den altid har været.

Men lad os da lige høre sagkundskaben
-Jeg kender ikke andre demokratiske lande, der har så ringe vilkår på det her område. -Det er i strid med internationale konventioner, Oluf Jørgensen, forskningschef i mediejura. kilde: Ritzau

Reference
Netmagasinet P77.dk – Netmediet_P77-det-upraktiske-folkestyre