Netmagasinet P77.dk: Højreekstremist fik sit hjem ransaget af PET
Lederen af den højreekstremistiske gruppe Danish Defence League fik i dag sit hjem ransaget af den danske efterretningstjeneste PET.
Af Margrethe S. Hansen, Netmagasinet P77.dk
Kl 9.30 i dag torsdag valgte Politiets Efterretningstjeneste PET at gennemføre en aktion mod lederen af Danish Defence League.
Danish Defence League er en dansk afdeling af den britiske højreekstremistiske gruppe English Defence League.
I følge en meddelelse på webstedet Facebook skrevet af Michelle Lund som er aktiv i Danish Defence League og kæreste med lederen, blev lederen af Danish Defence League som kalder sig for Bo Rightwing anholdt under PET aktionen.
Bo Rightwings familie var hjemme under aktionen og blev bedt om at forholde sig i ro mens PET ransagde hjemmet og beslaglagde computere og videoudstyr.
Danish Defence League kom i politiets søgelys i sidste måned da to medlemmer begik en hærværks aktionmod en dansk Ahmadiyya Moske i Nakskov.
Efterfølgende lagde gruppen en video af hærværket ud på webstedet You Tube.
Danish Defence League har tæt kontakt til en anden stærkt antimuslimsk gruppe i Danmark, Stop Islamiseringen af Danmark.
Alle ledende personer i Danish Defence League kommer fra Stop Islamiseringen af Danmark og lederen Bo Rightwing som i 2010 på webstedet Facebook gik under navnet Max Manus, var i 2010 leder af Stop Islamiseringen af Danmarks antimuslimske voldsparate vagtværn SIAD-Chapters.
Bo Rightwing har også i 2010 produceret en video for Stop Islamiseringen af Danmark, hvor i to antiracistiske bloggere Carl-Erik Zølck og Margrethe Monika SHansen trues med hævn for deres afsløringer af ekstremisme i Stop Islamiseringen af Danmark.
I videoen som blev omtalt i dagbladet Informationen kan man se fotos af Carl-Erik Zølcks hus.
Flere forskelige højreekstremistiske grupper viste videoen på deres hjemmesider og
opfordrede til vold mod Carl-Erik Zølck og P77s blogger Margrethe Monika SHansen.
Lederen af Stop Islamiseringen af Danmark Anders Gravers har i forbindelse med ransagningen og anholdelsen af Bo Rightwing fra Danish Defence League via sin profil på Facebook, søsat en støtteaktion for Bo Rightwing.
Aktionen blev dog afblæst i eftermiddags i det PET menes at have løsladt Bo Rightwing.
Kilde: Stop Islamiseringen af Danmark
Anders Gravers er opstillet som folketingskandidat udenfor et parti til kommende Folketingsvalg.
Både Danish Defence League og Stop Islamiseringen af Danmark opfordre fast til modstand mod Islam i Danmark og til chikane af danske muslimer, antiracister og politikere der er kritiske mod gruppernes metoder og handlinger.
I England er English Defence League også i den britiske efterrettningstjenestes søgelys, efter flere episoder med politisk ekstremisme og vold rettet mod muslimer og moskeer.
Danish Defence League har de sidste par uger planlagt nye aktioner i samarbejde med Stop Islamiseringen af Danmark. Skriver – Margrethe S. Hansen på Netmagasinet P77.dk
Reference
– Netmagasinet P77.dk / Margrethe S. Hansen
For yderlig læsning
Seneste kommentarer