Regeringen vasker hænder med Birthe Rønn Hornbech

Regeringen vasker hænder med Birthe Rønn Hornbech
Problemet hedder regeringen, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, ikke blot integrationsminister Birthe Rønn Hornbech.
Faktisk er Birthe Rønn Hornbechs rolle ganske lille, set hende i lyset af ti VKO år med systematiske krænkelser af flygtninges og udlændinges rettigheder.

Lad os nu bare være ærlige, det er jo ikke første gang vi er vidne til at ulovlighederne vælter ud af integrationsministeriet. Skriver Margrethe S. Hansen på Netavisen, P77.dk

-Og fortsætter
Og lad os osse være ærlige omkring at det slet ikke er noget nyt, at regeringen og Dansk Folkeparti behandler flygtninge, udlændinge og indvandrere uanstændigt og gør alverdens fantasifulde lovmæssige krumspring for at pakke deres krænkelser af menneskerettigheder ind frem for blot at føre en anstændig udlændinge- og asylpolitik, som lever op til teksten af de menneskerettighedskonventioner Danmark har tilsluttet sig.

At der bag nedrullede gardiner i integrationsministeriet flere gange har kørt en skjult dagsorden, som krænker flygtninges og statsløses rettigheder, har offentligheden fået kendskab til flere gange siden 2001, hvor VKO med Bertel Haarder som integrationsminister gennemførte de første straminger under mantraet en fast og fair udlændingelov.

Med jævne mellemrum har oppositionen råbt op om mangel på tillid og om afsættelse af regeringens integrationsminister, når sager om krænkelser af menneskerettigheder eller systematisk vanrøgt og overgreb på asylansøgere i Danmark dukkede op i pressen.

Både da Bertel Haarder, Rikke Hvilshøj og nu Birthe Rønn Hornbech var integrationsministre krævede oppositionen ministerens afgang.

Lad mig derfor denne gang skære det ud i pap.
Så længe oppositionen uden et flertal i ryggen blot råber op om, at den nuværende integrationsminister er skyldig og skal afsættes, forandres intet i selve integrationsministeriet.

Regeringen sammen med Dansk Folkeparti går fri endnu engang uden tage det velfortjente ansvar for de krænkelser af flygtninge og udlændinges rettigheder, som de systematisk har stået i spidsen for, siden de fik den politiske magt for mere end ti år siden.

Det er ikke den nuværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech som er problemet, …Skriver Margrethe S. Hansen på Netavisen, P77.dk

Reference
Du kan læse mere på Netavisen, P77.dk //p77.dk/blogs/shansen