SF-ordfører jubler over ekstra penge til udviklingsbistanden

Som Udviklingsminister Christian Friis Bach fortalte i TV2 Nyhederne kl. 19.00, vil der på Finansloven i 2012 blive tilført området over en kvart milliard (238 million) kroner ekstra til udviklingsområdet og i 2013 hæves det til 600 million kr. Skriver SF i sin pressemeddelelse

-Og fortsætter
SFs Udviklingsordfører, Lisbeth Bech Poulsen jubler over de ekstra penge: Under de økonomiske omstændigheder er dette er et fantastisk fremskridt.

Med Genopretningspakken fra 2010 fastfrøs den tidligere VK-regering udviklingsbistanden på 2010-niveau for at spare 2,3 milliarder kroner.

SF ser udviklingsbistanden som en central del af en ny, aktiv og solidarisk udenrigspolitik.

Udviklingsbistanden skal være fattigdomsorienteret og bidrage til en bæredygtig udvikling i nogle af de allerfattigste lande. Danmark har fået en ny regering, der tager sit internationale ansvar alvorligt og det ser man med denne prioritering.

I en krisetid er det ofte udviklingsområdet der står for skud, men verdens fattige har stadig brug for vores hjælp. Det er en mærkesag for SF at være solidariske med de fattige, undertrykte og rettighedsløse.

Det er det vi atter skal være kendt for ude i verden, udtaler Lisbeth Bech Poulsen.

Pengene vil blive målrettet kvinders rettigheder, sultbekæmpelse (specielt på Afrikas Horn) og energi til alle.

Derudover vil der i den nærmeste fremtid blive iværksat en gennemgribende reform af dansk udviklingspolitik, herunder den geografiske og indholdsmæssige strategi. Skriver SF i sin Pressemeddelelse.

For yderlig læsning

Seneste nyt fra SF her