Slut med gratis plastikposer i EU
Margrete Aukens fremlægger i dag sit lovforslag om forbruget af letvægtsplastikposer i EU.
Fremover skal europæerne bruge 80% færre plastikposer, og gratisposerne skal afskaffes. Skriver SF i sin pressemeddelelse
–Og forsætter
Margrete Auken har fået hovedansvaret i Europa-Parlamentet for behandlingen af en ny EU-lovgivning der har til hovedformål at reducere plastikposernes miljøbelastning.
I dag er hun klar med sit udspil der opstiller en række konkrete initiativer til at få has på overforbruget af plastikposer i EU.
“100 milliarder plastikposer! Så mange bruger vi europæere hvert år når vi handler i butikkerne.
Men vi er ekstremt dårlige til at passe på dem, mere end 8 milliarder plastikposer ender ude i naturen hvor de volder skade for både mennesker og dyr, og det tager rigtigt mange år før de forsvinder.
De skal med andre ord overhovedet ikke ud i naturen.
Det gør vi nu noget ved, og mit lovforslag vil forhåbentlig sætte gang i europæernes genbrug af plastikposer,” siger Margrete Auken.
Auken-rapporten som udspillet kaldes i Europa-Parlamentet, tager fat i letvægtsplastikposerne der er mest almindelige i europæiske butikker.
To år efter at lovgivningen er trådt i kraft, skal forbruget af plastikposerne været reduceret med 80% hvilket svarer til 80 milliarder færre plastikposer.
Samtidig skal indkøbsposer ikke længere kunne uddeles gratis hvilket de i dag stadig kan i mange europæiske lande.
“I Danmark har vi været gode til at få bugt med engangsplastikposerne, men rundt i de andre europæiske lande uddeles der stadig gratisposer i supermarkederne.
Når man får en pose gratis, er man mindre tilbøjelig til at passe på den, og i gennemsnit ryger de ud efter bare 12 minutters brug.
Det er ren spild af ressourcer, og det skal vi lave om på,” siger Margrete Auken.
Auken-rapporten skal debatteres i parlamentets miljøudvalg d. 22. januar i Bruxelles.
Rapporten forventes til afstemning i det samlede parlament til april.
For yderlig læsning.
Seneste kommentarer