Sygemeldte er bange for Jobcentret

Kritikken fra fagbevægelsen er hård og enslydende af Jobcentret i Svendborg.
Repræsentanter for ni fagforeninger samt LO har holdt møde om det kommunale Jobcenters behandling af deres sygemeldte medlemmer.

Der må ændringer til på Jobcentret, og det skal være nu, siger den sydfynske LO-formand, Tonni Hansen, efter mødet. Skriver Frede Jakobsen på //svendborgsnetavis.dk/

Og den politisk ansvarlige, byrådsmedlem og formanden for Arbejdsmarkedsudvalget, Grete Schødts (S), tager kritikken til sig, siger hun, og lover: Vi skal gøre det bedre. Det gør vi nu.

Lang tids utilfredshed i fagbevægelsen med den måde, deres sygemeldte medlemmer behandles af Jobcentret, var årsagen til et fællesmøde for godt en uge siden.

På mødet deltog repræsentanter fra LO og fra ni fagforeninger, som har medlemmer, der har med Jobcenter Svendborg at gøre.

Svendborgs netavis har set referatet fra det lukkede møde, hvori det bl.a. hedder, at mødet var kommet i stand på baggrund af ønske fra flere faglige organisationer på Fyn, da samarbejdet med Jobcenter Svendborg opleves problematisk i forhold til vores sygemeldte medlemmer, selv om der har været iværksat flere forskellige tiltag fra Svendborg Jobcenter i forhold til at forbedre vores samarbejde, Skriver Frede Jakobsen.

Reference
/svendborgsnetavis.dk – //svendborgsnetavis.dk/sygemeldte-er-bange-for-jobcentret/

For yderlig læsning

//Svendborgensere i protest-demo