Trykkeselskabets terror-samarbejde mere bredt

180320132338

Trykkeselskabets terror-samarbejde mere bredt
Trykkefrihedsselskabet og Lars Hedegaards samarbejde med den jødiske terrororganisation Jewish Defense League rækker videre end blot et enkelt besøg, som Hedegaard ellers prøver at give indtryk af.

Skrevet af Margrethe S. Hansen og Christian Rask på Netmagasinet P77.dk

Efter det i sidste uge kom frem at Lars Hedegaard har samarbejdet med den voldelige højreekstremistiske terrorgruppe Jewish Defense League i forbindelse med foredrag i USA og Canada, har Trykkefrihedsselskabet haft travlt med at på én gang at benægte alt og samtidig fjerne tegn på forbindelser til gruppen fra sit website.

Det viser sig imidlertid at samarbejdet med JDL langt fra er et enkeltstående tilfælde.

Både Lars Hedegaard og andre fremtrædende medlemmer af Trykkefrihedsselskabet har ved gentagne lejligheder skaffet indtjening til terrorgruppen gennem fællesarrangering og afholdelse af foredrag.

Netavisen P77.dk beskrev i sidste uge, hvordan Trykkefrihedsselskabet optræder som medarrangør af en foredragsaften med Hedegaard og muhammedtegneren Lars Vilks i Canada.

Arrangementet blev afholdt af organisationen Jewish Defense League , der af FBI beskrives som en kendt voldelig højreekstremistisk terrorgruppe med 15 angreb på amerikansk grund bag sig.

Det har fået Hedegaard til at reagere på websitet for Trykkefrihedsselskabets tidskrift Sappho, hvor han ved at karakterisere samarbejdet med JDL som »Ufarlige forbindelser« forsøger at tale hele sagen ned.

»Turen i USA var arrangeret af Det Internationale Trykkefrihedsselskab (IFPS) i samarbejde med David Horowitz Freedom Center, mens det canadiske Trykkefrihedsselskab (IFPS-C) stod for logistikken i Canada.

Netavisen P77 er dog i besiddelse af en plakat og pressemeddelelser fra blandt andet JDLs egen hjemmeside som klart viser, at der har været et direkte samarbejde mellem Trykkefrihedsselskabet og Jewish Defense Leauge i Canada omkring Lars Vilks og hans besøg i Toronto.

Screenshots taget på Facebook af væggen tilhørende den candadiske leder af JDL Mer Weinstein, også kendt under navnet Meir Halavi, dokumenterer også at arrangementet i Toronto var arrangeret i fælleskab med JDL i Canada, skriver Margrethe S. Hansen og Christian Rask på netavisen P77.dk

Reference
Netavisen, P77.dk – P77.dk
 
webstedet //web.archive.org/web/20200813110318/http://p77.dk/nyheder/277/trykkeselskabets-terror-samarbejde-mere-bredt

For yderlig læsning.

Eksperter advarer mod Jewish Defence League
 
Katrine Winkel Holm: Så lægger 180grader endnu engang avis til en afsindig løgnehistorie om TFS-formand, Lars Hedegaard.
 
Jette Plesner Dali Kære alle: …