2,5 mio underskrifter mod ACTA afleveres til Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet modtager i dag 2,5 mio underskrifter mod handelsaftalen ACTA samlet af internetsiden Avaaz. Skriver man i Margrete Aukens pressemeddelelse
–og fortsætter
Den ledende rapportør i Parlamentet, den engelske socialdemokrat David Martin vil tage imod sammen med Borgerklageudvalget, hvor Margrete Auken er medlem.
Samtidig med at tusindvis af europæiske borgere er gået på gaden for at vise deres modstand, senest i lørdags hvor mellem 5-7.000 danskere demonstrerede i København, har 2,5 mio personer verden over den sidste måned protesteret mod ACTA ved at skrive under via Avaaz’s hjemmeside.
Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentets Borgerklageudvalg, udtaler:
-Selvom det er Europa-Parlamentet der sidder med den afgørende stemme, så vidner underskrifterne om at borgere også på globalt plan er skeptiske over for ACTA aftalen.
Det frie internet er et globalt gode som vi forhåbentlig alle ønsker at værne om.
ACTA blev i sidste uge sendt til Den Europæiske Domstol af Kommissionen for at undersøge om aftalen er i overensstemmelse med EU’s eksisterende lovgivning og borgernes grundlæggende rettigheder og friheder.
Kommissionen har ellers tidligere været modvillig mod at lade domstolen undersøge ACTA men med udsigten til at Parlamentet var på vej til at sige nej til aftalen, har den altså skiftet mening.
Det er vi selvfølgelig glade for, men der kan der nu gå op mod 1-2 år før Europa-Parlamentet skal stemme om ACTA.
-Nu hvor ACTA er sparket til hjørne i op til to år, bliver det svært at opretholde det politiske momentum og det folkelige fokus. 2,5 mio. underskrifter er derfor et vigtigt udtryk for borgernes modstand, der ikke sådan lige går i glemmebogen, siger Margrete Auken fra SF.
For yderlig læsning
Seneste nyt fra SF
Se den Grønne gruppe i parlamentet her
Udvalget for borgerklager (PETI)
Seneste kommentarer