30 millioner europæere har ingen bankkonto

30 millioner europæere har ingen bankkonto
Særligt studerende, flygtninge og fattige er udsatte.

Europa-Parlamentet ønsker, at det skal være obligatorisk for medlemslandene at sikre alle borgere adgang til en basal bankkonto. Skriver SF i sin pressemeddelelse

-Og fortsætter:
30 millioner EU-borgere over 18 år ikke har nogen bankkonto.

De hårdest ramte er især studerende, immigranter, fattige, samt personer der arbejder uden for deres hjemland – folk som bankerne har svært ved at tjene store penge på.

Det vides ikke præcis hvor mange, der selv fravælger bankerne, men det anslås, at syv millioner er blevet afvist af udbydere af betalingstjenester.

Konsekvenserne er store:
Uden en bankkonto er det svært at få udbetalt løn, betale husleje og regninger og lignende.

Desuden er det dyrt ikke at have en bankkonto, blandt andet fordi man ikke kan benytte sig af handel på nettet.

Ligesom der – for immigranter – er store udgifter forbundet med at sende penge hjem.

Folk uden en bankkonto risikerer således at blive yderligere marginaliseret,
ja ekskluderet af samfundet.

EU-Kommissionen udsendte sidste sommer en anbefaling til medlemslandene om at sikre adgang til en basal bankkonto til alle EU-borgere.

Det har dog haft begrænset effekt.
Danmark er et af kun 12 EU-medlemslande, hvor bankerne har pligt til at udbyde en eller anden form for bankkonto.

Europa-Parlamentet har derfor besluttet at lave en såkaldt initiativbetænkning,
der skal opfordre Kommissionen til at fremsætte lovforslag.

Emilie er den grønne gruppes ordfører på betænkningen og er netop nu ved at forhandle det præcise indhold på plads.

For yderlig læsning

Seneste nyt fra SF
 
Se den Grønne gruppe i parlamentet her