Er der nogen, der ved, hvordan en svinefisse ser ud?

081020130745

Jette Anne-Marie Hansen
“Monday, 7 October 2013 at 14:37”
Er der nogen, der ved, hvordan en svinefisse ser ud?

(Jeg ved ikke hvorfor de er så sendrægtige på Politiken med hensyn til at lægge min debatartikel om “Asger og de langtidsledige” ud på nettet, men her er teksten i hvert fald)

Er der nogen der ved, hvordan en svinefisse ser ud?

Temmelig meget som er menneskelig, kan jeg fortælle.
Det har jeg kunnet forsikre mig om i DRs dokumentarserie, »Asger og de langtidsledige«.

Her har erhvervsmanden Asger Aamund de sidste fem mandage gennet rundt med seks personer, hvis fælles brøde består i, at de har befundet sig længe nok i gruppen på ialt 800.000 arbejdsløse til at opnå betegnelsen, »langtidsledige«.

»Missionen« med programmet er med Asger Aamunds ord, at »motivere de seks langtidsledige tilbage til arbejde«.

Aha. Ledighed skyldes åbenbart folks mangel på motivation?
I andet afsnit bliver de seks, der ingen berøring med landbokultur har, sat til at muge grisemøg og inseminere søer på en svinefarm.

Først skal vi naturligvis igennem en rituel skovlen møg.
Asger pifter i to fingre og råber: »Så er pausen forbi!« – som om det var en flok dovne unger, der skulle sættes i sving og ikke granvoksne, ligeværdige medborgere.

Selv står han og hænger med hænderne i lommen, imens de langtidsledige knokler.

Senere ser vi ham blive studset og trimmet hos sin frisør under behagelige former. Ahhhh. (De to er rørende enige om, at det er en katastrofe at erhvervsmændene er så ringe repræsenterede i Folketinget). … Så imens nogle skovler lort, er der altså andre, der slapper af og modtager service.

Asger Aamund fører sig jo frem som en veritabel falsk profet.
Nu skal søerne insimineres. Barbara er tydeligt utilpas ved situationen, da den unge landmand går i gang med at instruere hende.

Hun skal sætte sig på skrævs over soens ryg med front imod dens bagdel.
Landmanden: »Sådan. Så tror hun du er ornen nu. Kan du åbne op?«

Barbara (vantro): »Kan jeg »ÅBNE OP????««.
Barbara stirrer forfærdet på dyrets kønsorgan, imens de skræmmende konsekvenser af den unge landmands instruktion går op for hende: »Nu presser du virkelig citronen, du gør! Altså hendes… altså hendes….???«.

Landmanden svarer: »Ja, vi skal lige have dem (= skamlæberne) bøjet til side.«

Identifikationen imellem hundyret og den langtidsledige kvinde, der netop er blevet bedt om at »åbne hende op« som en prøve på sin arbejdsvillighed, er pinagtigt åbenlys.

Barbara skal gøre noget ved en so, som ikke ligger langt fra, hvad der foregår imellem mennesker i seksuelle situationer. Det er også sit eget køn, hun krænger ud, imens hun krænger soens ud. Og hvorfor skal hun overhovedet gøre det?

Jo, fordi hun er langtidsledig! Den egentlige betydning af optrinnet er, at man ikke har ret til sin integritet som arbejdsløs.

Der er skam situationer nok at tage af, hvor de arbejdsløse bliver behandlet nedværdigende.

Kristian må gå bodsgang for åben skærm, fordi han har tilladt sig at svare på mobiltelefonen, imens han mugede grisemøg.

Hanne bryder grædende sammen og »tilstår« at der nok har været år, hvor hendes primære focus ikke var på jobmarkedet, fordi der var massive problemer i hendes familie. (Aamund: »Når man har gået arbejdsløs i 23 år stort set, så er man blevet et håndværkertilbud på arbejdsmarkedet«)

Mark må stå skoleret, fordi han er mødt op til en fingeret jobsamtale i en grå strikkebluse og stammende forklare, at han ikke har råd til et nyt jakkesæt lige nu.

Alle må de finde sig i at blive stillet til regnskab for deres personlighed – for hæmmede, for kantede, for studentikose, for snakkende, for tavse, for indadvendte, for, fortsæt selv listen.

Besøget på svinefarmen er bare i en særlig grad emblematisk for, hvordan der bliver set på arbejdsløse som nogle, der ikke har ret til deres grænser, hvis inderste vi har ret til at sondere og som skal være rede til til hver en tid at afgive deres værdighed for udsigten til et job. …

Med en selvhøjtidelig mine som var det hans personlige penge, der blev udbetalt til overførselsindkomster, forklarer hr. Aamund, »jeg ser det som min opgave at fortælle de ledige, at nu er klokken ved at falde i slag og det varer ikke ret længe, for vi står i en situation, hvor landet forarmes hele tiden, at hvis ikke de tager det job, de bliver anvist, så får de INGEN overførselsindkomst«.

MY GOD! Det har længe været sådan, at man altså ikke kan oppebærer understøttelse/bistandshjælp, hvis man afslår anvist arbejde!

Men Asger Aamund taler konsekvent SOM OM man kan – formentlig for at indgive seerne et falsk indtryk af systemet (alt for blødsødent). DR lader Asger Aamund bruge udsendelsen som platform til at forfægte sine personlige, politiske holdninger.

Fordi Asger Aamund uafladeligt taler om, hvor for dårligt det er, at der igennem de sidste 13 år konstant har været 800.000 mennesker tilmeldt arbejdsmarkedet uden at være i arbejde, tildækker han samtidig det faktum, at tallet på 800.000 faktisk har ligget stabilt gennem de sidste 30 – 40 år!

Han undgår at forholde sig til ledigheden som et strukturelt problem.
Sjovt nok skal vi ikke se Asger Aamund fumle rundt med møggreb eller grå ornesæd i poser. For han har jo i forvejen sådan et godt greb om tingene, ikke sandt?

Jo, godmorgen.

111020131706

Asger Aamund skylder mere væk på fejlslagne investeringer, end de seks langtidsledige ville kunne nå at bruge tilsammen på et helt liv!

Den »forarmelse« af landet, som han taler så manende om, skyldes hans og hans liges uansvarlige fremfærd på finansmarkederne.

Egentlig udtrykker det så glimrende hele situationen med krisen. Den almindelige befolkning (de seks langtidsledige) får skylden imens de faktisk ansvarlige (storkapitalen/Asger) stadig fører sig ekstremt opblæst frem med krav til den lønarbejdende befolkning om løndumping og udvidet arbejdstid.

Konfronteret med de seks lediges utilfredshed svarede Asger Aamund efterfølgende vrissent til Ekstrabladet: »- Det har aldrig været meningen, at jeg skulle hekse et job frem til de arbejdsløse. De skulle bare klædes på til at søge anderledes og måske noget mere professionelt«.

Nå, så kom det frem: Man skal jo kunne “hekse” for at finde et job!
Selv om ledighed for tiden bliver betragtet som noget dysfunktionelt ved den enkelte og selv om de ledige i udsendelsen bliver fremstillet som demotiverede og mangelfulde mennesker, lader det sig ikke skjule at det i realiteten forholder sig lige omvendt,

Det er i den grad lykkedes at få landets ledige til at overtage en arbejdsmarkedslogisk måde at betragte sig selv og sin situation på (hverken deres liv eller de selv er noget værd, så længe de ikke har noget job).

Det forargelige er jo, at det her bliver sendt på DR- Kanalen med public service-forpligtelse. Og så er udsendelsen alt andet end oplysende, men derimod den rene propaganda for højreorienteret ideologi.

En del af en verserende hetz i medierne imod folk udenfor arbejdsmarkedet i direkte forlængelse af »Fattig-Carina« og »Dovne Robert«.

Skal DR være en agitations-platform for arbejdsgiverforeninger?

Det er en ommer DR!
Og næste gang vil vi gerne se Asger Aamund forklare sine dårlige investreringseventyr for hele den danske befolkning imens han viser os at han kan finde ud af at insiminere søer og skovle møg.

Det må vel være det mindste.

For yderlig læsning.

“DF-Jobbanken”