Europa-Parlamentet giver støtte til Auken-rapporten

020920132150

Europa-Parlamentet giver støtte til Auken-rapporten: reducer antallet af engangsplastikposer markant.

Europa-Parlamentet har i dag vedtaget en betænkning om plastikaffald i naturen.

Skriver SF i en pressemeddelse – og fortsætter.
Margrete Auken har forhandlet på vegne af De Grønne og er yderst tilfreds med dagens afstemning der blandt andet giver grønt lys til en markant reduktion i antallet af plastikposer i Europa.

“Plastikaffald i naturen er en kæmpe udfordring for alle europæiske lande, og parlamentets afstemning er et lovende tegn på at vi i de kommende år vil arbejde mere målrettet i EU for at forhindre plastikaffaldet i at spredes.

Ingen er tjent med at naturen bruges som skraldespand for plastikflasker og poser der omdannes til mikroplastik og i bogstaveligste forstand kvæler dyrene og ødelægger vores dejlige natur,” siger Margrete Auken.

Betænkningen er ikke juridisk bindende, men giver dog et vigtigt signal om parlamentets ønsker.

Dagens resultat er helt på linje med Auken-rapporten om plastikposer som Margrete Auken fremlagde i parlamentet før jul og som gerne skulle blive til rigtig lovgivning.

“Min rapport lægger op til at vi i Europa skal reducere forbruget af plastikposer med 80 pct. over de kommende to år hvilket betyder at vi fremover skal bruge 80 mia. færre plastikposer om året.

Resultatet i dag er helt på min linje med sit krav om en markant reduktion i antallet af engangsplastikposer, og den er et vigtigt signal om at jeg kan forvente at få flertallet med mig.

Det er godt at have med til de indledende forhandlinger i parlamentets miljøudvalg i næste uge,” siger Margrete Auken.

For yderlig læsning.

Læs Auken-rapporten her

 
Se seneste nyt fra SF her

 
Se den Grønne gruppe i parlamentet her
 
Nytårsforsæt for 2014: langt færre plastikposer i EU