Hvem er mest nazist?
Fra Naser Khader og Søren Pape til Kringlen i Ballerup.
Siden den 13. april, har debatten på sociale medier og i pressen raset efter de
Konservative trak “nazi-kortet” under vel nok den sidste rundtur i “dødsdromen”.
De har sikkert ikke været klar over, at partiets egen nazi-fortid- og historie ville
blive endevendt ned til sidste heilende arm, skrårem og langskaftede støvle.
Men det blev den og partiets nazi-historik vil også i næste generation forfølge dem.
Når man nævner partiet i fremtiden vil mange nok sige: “Når ja, det er jo også et nazist-parti, som vi har set mange fotografier af fra Gentofte, Hellerup og Roskilde, hvor de marcherer med skrårem og langskaftede støvler og løftede arm.”
Men når man sidder på sidelinjen og betragter det hele, så begyndte det tidligere med Mai Mercados kronik i Berlingske den 2. april 2015 under overskriften “Kristendommen er bedre end Islam”.
Der var således trykket på den første ”Hate Speech-knap” mod vores muslimske med-borgere.
Ikke nok med det, så viste det også, at Mercado var helt blank omkring kristendommens historie. Men blæse være med det i ”dem og os-kulturen”.
Alene det, at hun skriver; (citat) “Kristendom er den religion, vi danskere kommer af”. (citat slut) er noget gedigent vrøvl og direkte usandt.
Dengang jeg gik i skole lærte vi, at danskere var vikinger og asa-troende, inden vi blev kristne, og i lang tid var de kristnede vikinger keltisk kristne og ikke europæisk-katolsk kristnede.
Efterfølgende kunne vi så opleve Brian Mikkelsen drive politisk ”plat” på 9. april og i ramme alvor mene, at det var bl.a. socialdemokraterne og andre partier, som var de skyldige i, at Danmark blev invaderet af Nazi-Tyskland.
Dette tåbelige udsagn blev i sagens natur skudt ned af historikere.
Disse to uvidende konservative burde nok have fået andre til, at holde munden lukket, således den sidste rest af deres vælgere måske ikke opdagede hvor uvidende de egentlig er. Men sådan skulle det ikke gå.
Næste på pladen var Rasmus Jarlov den 14. april.
Han skrev på sin Facebook side:
Rasmus Jarlov:
Kære radikale, SF’ere og socialdemokrater der igen og igen har travlt med at tilsvine Konservativ Ungdom som nazister for 80 år siden.
Hvor mange fra jeres ungdomsorganisationer døde i modstandskampen?
Jeres forgængere sad på deres flade røv og samarbejdede med nazisterne, mens 47 KU’ere døde for deres fædreland og demokratiet. Det var dem og kommunisterne som startede modstandsbevægelsen og dermed gjorde Danmark til et allieret land, mens jeres forgængere overgav sig.
Over alt i Danmark hænger der mindetavler på kirker og gymnasier for døde KU’ere. I burde lægge blomster på deres grav i taknemmelighed i stedet for at besudle deres minde.
Efterfølgende blev det skudt ned fra én med historisk indsigt på området.
1). SF var slet ikke dannet på det tidspunkt, som RJ nævner.
2). 47 KU’ere døde. Det tal skal så sættes op mod 950 modstandsfolk, som omkom enten ved direkte modstandskamp (837) eller, som følge af dødsdomme ved den tyske krigsret (113).
Så 47 ud af 950! (Total omkom under krigen: 4279).
3). Lad mig også minde Jarlov om, at KOPA (Kommunistiske Partisaner) var de første. De blev senere til BOPA (Borgerlige Partisaner) Og så kom Holger Danske. Det er den korrekte rækkefølge.
4). Han glemmer også, at nævne Grundlovsbruddet den 22. juni 1941, hvor C’s Ole Bjørn Kraft var én af forgangsmændene for interneringen af kommunisterne og forbuddet mod partiet.
Senere blev de spaniensfrivillige også interneret. Begge grupper blev sendt til KZ-Stutthof, hvor en del omkom på døds-march og andre kort efter hjemkomsten.
STOP NAZI ISLAMISME
Dagen før Jarlovs manglende viden blev udstillet, havde de Konservative trukket nazi-kortet.
Og det fik fornuftige medlemmer på Frederiksberg til, at tage afstand fra kampagnen.
Andre slog hjernen fra og blev endnu mere ekstremistiske end dem de påstår, at bekæmpe med kampagnen. Herunder Ballerups Karsten Kriegel. Ham vender jeg tilbage til.
Men først skal vi se på hvem der er den egentlige bagmand for nazi-kampagnen.
Og ja, en Syrisk/Palæstinensisk flygtning, som kom til Danmark i 1974, Naser Khader er navnet.
På de sociale medier kaldet det ikke særligt flatterende navn; ”Nazi-Khader”.
Hans politiske baggrund kræver flere sider, da han er en såkaldt ”politisk vandrepokal”.
Men én ting huskes han for udover, at han ikke var i stand til, at kunne forklarer sit eget partis Ny Alliances skattepolitik i 2007.
Han huskes også for nedsættelsen af det såkaldte Burkaudvalg i 2009, hvor de Konservative og han selv havde håbet på, at en optælling ville give mere end de 3 burkabærende kvinder, som det nåede op på efter fintælling.
I USA’s ambassadebolig på Østerbro havde man også bemærket denne Khader.
Den konservative ambassadør James P. Cain skrev således hjem til sine fortsatte:
»Vi ser ikke længere Khader som en brugbar kontakt til at fremme muslimsk integration i Danmark«, skriver ambassaden i det flere sider lange dokument, som er dateret 15. oktober 2007 og fortsætter:
»Han har været så højtråbende og ekstrem i sine angreb på både troende muslimer og på vores programmer, at vi fremmedgør flere muslimer ved at samarbejde med Khader end ved at ignorere ham. Det store flertal af troende danske muslimer er uenige i Demokratiske Muslimers agenda og ser Khader som en polariserende figur«
Hvis vi vender tilbage til kampagnen, hvor man forsøger, at sammenligne Islamister og Nazister, er det helt ude i skoven.
Og argumenterne er da også omgående blevet skudt ned af religionsforsker Brian Arly Jacobsen til DR den 15. april – Jeg synes faktisk, det er problematisk, at man trækker det her ‘nazi-kort’. Først og fremmest fordi det forvansker den betydning, som nazisternes forbrydelser havde. Holocaust betød trods alt langt flere millioner, der blev henrettet i gaskamrene.”
Khader og Pape skriver i deres kampagne. “Nogle af de fremtrædende koner minder virkelig meget om Goebbels kone, fordi de offentligt siger, at de vil servicere islams helte.”
Ord for ord, billede for billede, er sætningen helt ude i hegnet.
Hvem er de “fremtrædende koner?” Og hvad har Magda Goebbels dog med sagen at gøre?
Det er absurd, at De Konservative trækker ”Nazi-kortet” og gør det til et ”valg-kort”,
så stopper al debat og vi har et demokratisk problem.
Det virker endnu mere absurd når man tænker tilbage til billederne med de eksercerende KU’ere med spader og langskaftede støvler, som sang kampsangen: ”Lad dine sorte støvler sværte, tag din stålhjelm på, og spænd din skrårem fast.”
Nogle stiller spørgsmålet om Khader og Pape ikke er demokratisk uværdige med deres adfærd.
Nej, vi lever i et demokrati og deres kampagne afspejler netop samfundet, hvor uvidenhed, had og selvfedme er i højsædet.
Man sidder og savner konservative politikere, som Lars Barfoed, der som formand talte for en anstændig udlændingedebat, Per Stig Møller, som opfandt Det Arabiske Initiativ, der faktisk gør gavn i de muslimske lande og en Poul Schlüter, der i sin tid blev hyldet for sin udtalelse om, at ’ideologi er noget bras’.
DE KONSERVATIVE LOKALT
Som jeg nævnte indledningsvis, så var der besindige konservative på Frederiksberg, som omgående
tog afstand fra kampagnen og der var andre, som blev endnu mere rabiate og ekstremistiske end de mennesker, som Khader og Pape påstår, at ville bekæmpe med ”Nazi-kampagne”.
I Ballerup er der en detroniseret konservativ; Karsten Kriegel. Han har fuldstændigt parkeret fornuften og går sikkert strækmarch sammen med Khader og Pape. Ikke fordi manden er uviden, men det er hans sidste politiske bastion for, at markerer sig i den offentlige debat.
Der er ingen billetter i, at sidde som menighedsrådsformand i Pederstrup Sogn. En stilling han sikkert også vil miste når hans ubehagelige netværk bliver offentligt kendt og hans fastholdelse af, at ”løgnen” ikke er til diskussion.
Denne Kriegel, som meget få har lyst til, at stemme på til Kommunalvalg og Regionsrådsvalg, er sendt til fuld tælling og dømt ”Over and Out” af vælgerne. Men det forhindre ham ikke i, at være ubehagelig overfor mennesker, som han ikke er enige med og specielt ikke når deres viden langt overgår det han selv tror han ved.
Hvis vi går tilbage til indledningen og Rasmus Jarlov, som ikke anede hvad han skrev om og omgående blev skudt ned, som værende både uviden og historieforfalsker, så fastholder Kriegel, at Jarlov har ret.
I debatten omkring “Nazi-kampagnen” anerkender Kriegel heller ikke en religionsforsker, men stiller med en økonom, Torben Mark Pedersen fra Trykkefrihedsselskabet, som værende mere troværdig. Det taler for sig selv, specielt fordi Kriegel selv har oplyst, at han ikke ville have noget imod, at være medlem af bemeldte selskab.
TRÅDENE FRA KARSTEN KRIEGEL TIL DET EKSTREME HØJER
Den første vi støder på er DF’s Aia Fog, som også sidder i Trykkefrihedsselskabets bestyrelse. Efter attentatet på Krudttønden, skrev hun på sin FB-side inden politiet vidste hvem gerningsmanden var følgende: ”Har lige set at Anna Mee Allerslev har inviteret til mindehøjtidelighed på Krudttønden.
Jeg brækker mig!”
Via Aia Fog går der en linje til “nethaderen” Mai-Britt Krittenstein, som er medlem af nazisten Daniel Carlsens “Danskernes Parti”.
Hun skrev efter attentatet: “Ingen skal være i tvivl om, at jeg synes terrorattentater er frygtelige og afskyelige – Men hvis det er der skal til – for at få danskerne til at vågne op – ja så er det desværre nødvendigt – For på sigt, at redde danskerne, vores fædreland og kultur… Er der flere der ikke har forstået budskabet???”.
Og så lige kronen på værket: ”UDRYD ISLAM/MUSLIMER FRA JORDENS OVERFLADE- så vil freden sænke sig i hele verden…Muslimer er beviselig indavlede onde parasitter – Muslimer er sgu ikke mennesker, det kan de umuligt være med den barbariske grusomme ondskab og had der ligger dybt i enhver muhamedaner…ALLE MUSLIMER ER NOGET FANDEN HAR SKABT I HELVEDE…OG ALLE MUSLIMER ENDER OGSÅ I DET BRÆNDENDE HELVEDE…MUSLIMER ER HELVEDE PÅ JORDEN…I BURDE IKKE TRÆKKE VEJRET. for fredens skyld. Føj hvor jeg hader muslimer som pesten….”
Der går også en linje fra Aia Fog og Karsten Kriegel til Torben Mark Pedersen, som sidder i bestyrelsen for Trykkefrihedsselskabet. Men han er ikke så interessant.
Det er mere interessant, at Karsten Kriegel og Aia Fog er medlem af en gruppe ved navn ”Trykkefrihed”.
I det selskab finder vi stifterne af Pegida; Nicolai Sennels og Carsten Thrane. Og som de fleste ved via pressen og sociale medier, så er Pegida et sammenrend af nazister, fascister, racister og dømte voldspersoner fra det højre-ekstreme miljø.
Så det er vel meget naturligt, at Karsten med de nævnte ubehagelige tråde fra hans person til de værste ekstremister på højrefløjen støtter op om De Konservatives ”Nazi-kampagne”.
Der går, som beskrevet en linje fra de værste racister og nazister via Karsten Kriegel til Naser Khader og Søren Pape. Vurder selv hvem der er nazister i den her sag!
HVAD SIGER DE KONSERVATIVE I BALLERUP?
Karsten Kriegel har i dag meddelt, at partiets kommunalbestyrelsesmedlem Martin Jonassen er enig med Naser Khader og Søren Pape.
Det er korrekt, da Martin Jonassen i dag på sin FB-side har skrevet, at det er ok, at trække ”Nazi-kortet”. Måske ikke så underligt med hans fortid i DF.
Til Martin Jonassens forsvar skal nævnes, at der i skrivende stund ikke er fundet tråde til det ubehagelige højre ekstreme miljø, som Karsten Kriegel har tråde til. Skal man spænde buen, så er Marie Krarup den eneste der er blevet fundet.
Så mon ikke Karsten Kriegels dage, som konservativ i Ballerup er talte, hvis partiet skal overleve og holde den ene plads i kommunalbestyrelsen, som Martin Jonassen i 2013 skaffede dem, efter vælgerne gav ”Kringlen” 10 kolde tærer i bagdelen og sparkede ham langt ud af ”kommunen”, hvis man lidt humoristisk skal tale fodboldsprog,
Og i det kirkelige system vil han sikkert også få store problemer, når man opdager hans netværk og hans støtte til ”Tidehvervs-præsterne” i Trykkefrihedsselskabet.
På bundlinjen kan man nok konkludere, at vi nok er tæt på de største politiske selvmord i Ballerup Kommunens historie.
Hvem vil dog støtte en person hvis politiske liv er baseret på ”løgnen” og, som er en del af et meget ubehageligt højre-ekstremt netværk der er kendt langt udenfor kommunegrænsen?
For yderlig læsning
Ballerup Bladet lagde spalte til løgne og fordrejninger
Et konservativt selvmål