Liberal Alliance politiker i sag om magtmisbrug
Haderslevs viceborgmester, Benny Bonde fra Liberal Alliance, risikerer to års fængsel i en sag om magtmisbrug.
Han er tiltalt for magtmisbrug, fordi han angiveligt har forsøgt at påvirke politiet, imens de var i gang med at efterforske en sag.
Det sker efter at politikeren i februar skrev et brev til politiet på kommunens vegne, hvori han bad dem stoppe efterforskningen af en sag om en lokal mælkeproducent, der havde benyttet vand fra en forurenet brønd i sin bedrift.
Det fik formanden for Socialdemokraterne i Haderslev, Kristen Grauholm, til at politianmelde Benny Bonde.
Haderslevs borgmester, Hans Peter Geil fra Venstre bakker op bag politianmeldelsen i en mail som han har sendt til Benny Bonde.
Sagen mod Benny Bonde bliver afgjort i retten til efteråret skriver tv2.dk, hvor du også kan læse mere om sagen samt se et tv-indslag.
//nyhederne.tv2.dk/2014-07-10-risikerer-fængsel-viceborgmester-tiltalt-magtmisbrug
For yderlig læsning