Vi lukker hullerne i kviksølvlovgivningen

Vi lukker hullerne i kviksølvlovgivningen
Imellem 1950 og 1960 fandt den værste kviksølv forurening nogensinde sted i den japanske by Minamata.

Skriver man i Margrete Aukens nyhedsbrev – og fortsætter.
Det er er baggrunden for navnet bag Minamata-konventionen som FN’s Miljøprogram har forhandlet om regulering af kviksølv.

EU har allerede længe haft en omfattende lovgivning om kviksølv, men for at leve fuldt op til konventionen har det været nødvendigt at lukke nogle huller.

Derfor stemmer vi i miljøudvalget på torsdag om en samlet retsakt der rummer alle de forpligtelser i konventionen som ikke allerede er dækket af EU-lovgivning.

Der er bred opbakning til at EU skal ratificere konventionen både hos industrien og den europæiske befolkning.

Kviksølvforurening påvirker menneskers hjerner, lunger, nyrer og immunsystemet som helhed.

Mennesker bliver oftest udsat for forureningen igennem spisning af fisk, så skaden rammer både mennesker og natur, ja hele økosystemer.

Problemet kan altså kun løses på internationalt plan.

Det er på forhånd klart at konventionen vil være til betydelig gavn ikke kun i EU, men på globalt plan.

Standarderne i tredjelande bliver hævet til EU-niveau hvilket afværger konkurrenceforvridning og åbner nye markeder for miljøteknologi.

For yderlig læsning

Ud med kviksølvet
 
sf.dk/seneste-nyt
 
Se den Grønne gruppe i parlamentet her