Netværket Et netværk af netværk

140220131831
 
Der går en rød tråd fra antimuslimske protester i København til Geert Wilders ekstremistiske meninger om islam og muslimer og Sverigedemokraterne i Sverige, til demonstrationen mod moskeen ved Ground Zero i New York og over til amerikanske islamhadende fanatikere på den ultra-kristne højrefløj og deres ligeså islamhadende venner i den amerikanske Israel-Lobby. Skriver Margrethe S. Hansen på Netavisen P77.dk //p77.dk/politik

Denne røde tråd er Netværket.
Når voldelige hooligans fra den nyfascisiske bevægelse English Defense Leauge råber racistiske slagsord mod muslimer og nej til islam og moskeer i England, så er det Netværket

Når man på Youtube støder på en video som viser afbrænding af Koranen.
Eller videoer som oplyser at muslimer i løbet af 20 år vil være i flertal i Europa.

Når en blogs eneste emne er, hvorfor du skal holde med Israel og bekæmpe alt der har med islam og muslimer at gøre.

Eller når et af de største dagblade i Danmark vælger at vise den muslimske profet Muhammed, karikeret på sådan en måde at religionen Islam og terrorisme bliver til et, så er det Netværket.

Når fremtrædende debattører og journalister udtaler sig stærkt generaliserende om muslimer ligesom Lars Hedegaard fra Trykkefrihedsselskabet, der i en video lagt ud på internettet kunne høres redegøre for at islam tillader muslimske fædre at voldtage deres døtre, så er det også Netværket.

Når en muslimhader som Anders Gravers fra Stop Islamiseringen af Danmark går på gaden med sine højreekstremister og spreder had mod muslimer gennem sin megafon, så er det Netværket.

Når en politiker som den hollandske Geert Wilders rejser rundt i Europa, USA og Israel og holder taler i synagoger hvor han siger at islam er det samme som nazismen, så er det også Netværket.

Når forfattere til antimuslimske konspirationsbøger som Eurabia, Londonistan, 1400-års Krigen, Den Muslimske Mafia og The Treat of Islam, træder frem som selvbestaltede eksperter uden nogensinde at have taget en akademisk uddannelse hverken i Islam eller andre religioner, så er det Netværket.

Reference
Netavisen P77.dk //p77.dk/politik-a-verden/52-internationalt/325-netvaerket-del-1-et-netvaerk-af-netvaerk