SF: Birthe Rønn – Lovskiks-forræder

Birthe Rønns lovforslag, som forringer flygtninges pension, har fået en høringsfrist på 3 dage, selvom ministeren tidligere har sagt, at høringsfrister ikke skulle være mindre end 30 dage. Skriver SF i sin pressemeddelelse
-Og fortsætter
Det er langt fra første gang hun bryder sit eget princip og SFs integrationsordfører Astrid Krag beder om at få den gamle Birthe Rønn tilbage.

-Engang var Birthe Rønn Hornbech moralens vogter når det kom til god lovgivningsskik, men de tider er for længst borte.

Når 25 organisationer har sendt en samlede klagebrev til folketingets præsidium for at sikre respekten om høringsprocessen, så er det fordi der er noget galt.

Birthe Rønns korte frister forringer kvaliteten af lovgivningen og stikker en kæp i hjulet på den demokratiske proces.

Vi risikerer at få dårlig lovgivning, som rammer endnu mere skævt end regeringens intention er.

Den korte høringsfrist på L66 er det seneste, men langtfra eneste eksempel på, at Birthe Rønn har svært ved at holde ordentlige høringsfrister, men haster lovgivning igennem.

“De korte frister er ganske enkelt mangel på respekt.
Det er velkendt, at Birthe Rønn ikke er enig med alle høringsparterne i mange af hendes lovforslag – flere af dem bliver gennemført imod alle advarsler.

Men det er utroligt, at hun presser lovgivningen igennem, uden ordentlig mulighed for at høre andre standpunkter og faglige indsigelser.

Det skaber ikke bare dårlig lovgivning, det er også mangel på respekt for mennesker, som man ellers beder om at give deres holdning til kende.

Birthe Rønn Hornbech er gået fra at være forkæmper for god lovgivning skik til en af de helt store syndere.

Som tidligere fortaler for rimelig høringsfrister er Birthe Rønn Hornbech den første til at vide at en høringsfrist på 3 arbejdsdage er urealistisk og udemokratisk

For yderlig læsning

Seneste nyt fra SF her