SF vil sikre korrekte tilstandsrapporter

Huskøbere risikerer en slem overraskelse efter indflytning, fordi alt for mange tilstandsrapporter er fejlbehæftede, skriver dagens Jyllands Posten.

Det er helt urimeligt, mener SFs boligordfører Nanna Westerby, der vil ændre huseftersynsordningen.

For de fleste er et huskøb en stor og uoverskuelig proces, og man er på herrens mark, hvis man ikke kan stole på de dokumenter, man får udleveret.

Det er helt urimeligt, at man risikerer at stå med en kæmperegning for et nyt tag, fordi tilstandsrapporten ikke var retvisende, siger hun.

SF foreslår derfor, at byggesagkyndige fremover skal udpeges af Erhvervs- og Byggestyrelsen for at sikre, at den byggesagkyndige er helt uvildig og uafhængig af hussælger og ejendomsmæglerbranchen.

I dag er det sælger, der engagerer den byggesagkyndige.
Vi har set eksempler på, at byggesagkyndige presses til at udføre rapporter hurtigt og sjusket for at holde sig på god fod med ejendomsmæglere og hussælgere.

Det duer ikke med sådan en sammenblanding af interesser.
Derfor foreslår vi at kappe båndet mellem sælger og byggesagkyndig, siger boligordfører Nanna Westerby. Ifølge en pressemeddelse fra SF.

For yderlig læsning

sf.dk/seneste-nyt


Aktiveringscirkus for arbejdsløse fortsætter