SF vil fjerne iværksættergebyret

Regeringen indfører fra i dag et gebyr på op til 2.150 kr. ved stiftelse og ændring af aktie- og anpartsselskaber.

Gebyret rammer særligt hårdt i forhold til de iværksættervirksomheder, der skal skabe nye private arbejdspladser i Danmark.

SFs vækstordfører, Steen Gade, vil fjerne gebyrerne igen, hvis SF kommer i regering.
Gebyrerne er et helt forkert signal til iværksættere og til de unge.

SF vil fjerne gebyret, hvis vi får flertal efter et valg, siger Steen Gade, SFs vækstordfører.
Steen Gade er på linie med Dansk Erhverv og Håndværksrådet, der også protesterer. Skriver SF i sin pressemeddelelse

–og fortsætter
Alle ved, at Danmark mangler iværksættere og iværksætterindstilling. Derfor er det helt utroligt, at regeringen nu indfører gebyr netop på iværksætterselskaber.

Han opfordrer regeringen til straks at aflyse gebyret.
Regeringen burde trække gebyret tilbage allerede i dag, så det forbliver den 1. april spøg, som det burde have været.

Pengene kan skaffes ved at fjerne penge- og realkreditinstitutionernes særlige rentefordel gennem henlæggelser.

Det vil indbringe 190 mio. kr., så det er rigeligt til at dække de ca. 50 mio. som gebyrordningen indbringer til staten.

For yderlig læsning

//sf.dk/seneste-nyt