SF: Regeringen begår løftebrud om lukkedage

– Regeringen gik som bekendt til valg på færre lukkedage i 2007 og siden er antallet af lukkedage steget markant mange steder.

Skriver SF i sin pressemeddelelse –og forsætter
Det er derfor også grotesk, at kommunerne nu skal straffes, når realiteten er, at regeringen ikke har været villig til at give kommunerne rammer, der kan begrænse lukkedagene.

– Lukkedagene betyder jo, at børnefamilier må bruge feriedage eller melde barn syg for at få passet børnene. Og forældre med børn på forskellige institutioner eller enlige bliver ekstra hårdt ramt.

– Lukkedage er til stor gene for såvel børnefamilierne som arbejdsmarkedet.
– Vi har brug for, at vi alle i gennemsnit arbejder lidt mere for at kunne betale for vores velfærdssamfund i fremtiden.

Og så nytter det altså ikke at, der kommer flere og flere lukkedage. Derfor vil SF begrænse lukkedagene markant, siger SFs formand, Villy Søvndal

SF anerkender, at det koster at begrænse lukkedagene og vil øge bloktilskuddet til kommunerne med 500 mio. kr. så det sikrer, at de har råd til det.

Pengene finansieres som en del af den stigning i det offentlige forbrug, der er afsat i Fair Løsning.

Færre lukkedage bidrager desuden til at øge arbejdsudbuddet med 2.000 personer, jf. også Familie- og arbejdslivskommissionens rapport.

For yderlig læsning

Seneste nyt fra SF