Nedtælling til ACTA-afstemning

Den sidste uge har mange borgere skrevet mails til os for at udtrykke bekymring om handelsaftalen ACTA, som Europa-Parlamentet skal stemme om i løbet af foråret på en endnu ikke fastlagt dato. Skriver SF i sin pressemeddelelse

-Og fortsætter
The Anti-Counterfeiting Trade Agreement, ACTA, er en international handelsaftale, der søger at indføre internationale standarder imod piratkopiering af copyright-beskyttet materiale på internettet.

Den Grønne gruppe har fra starten været kritiske overfor den lukkede proces,
hvormed aftalen er blevet til.

Aftalens indhold er desuden blevet kritiseret af mange civilsamfundsgrupper og juridiske eksperter.

I den grønne gruppe har vi lyttet til disse bekymringer og selv lavet to undersøgelser af ACTA’s overensstemmelse med den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt aftalens konsekvenser for adgang til medicin i udviklingslande.

Begge undersøgelser viste, at der er mulige kritiske punkter i ACTA.
Vi mener derfor, det er klogt at få efterprøvet alle aspekter af aftalen ved den Europæiske Domstol, således at vi kan tage en debat og en beslutning på et informeret grundlag.

Det er vigtigt at finde den rigtige balance mellem at beskytte copyright og patenter mod ulovlig piratkopiering og samtidig værne stærkt om borgernes grundlæggende rettigheder.

For yderlig læsning

Se seneste nyt fra SF
 
Se den Grønne gruppe i parlamentet her