Nye regler om tobak til afstemning

Der venter parlamentets miljøudvalg noget af en herkulesopgave onsdag når parlamentets forslag til EU’s nye tobaksdirektiv skal til første afstemning. Skriver SF i sin pressemeddelelse

-Og fortsætter
Det har allerede overskredet alle tidsplaner og kostet én kommissær jobbet.

På onsdag skal tobaksdirektivet endelig til afstemning i miljøudvalget.
Her skal medlemmerne af udvalget tage stilling til ikke færre end 1400 ændringsforslag om alt fra tobaksindpakning over tilsætningssmagsstoffer til de såkaldte elektroniske cigaretter.

Europa-Parlamentet har igennem de seneste mange måneder nærmest været under belejring af lobbyister fra tobaksindustrien.

De er selvsagt meget bekymrede for om EU vil skærpe tobakslovgivningen og true deres profitable forretning.

Men det er på høje tid at der stilles endnu skrappere krav til tobaksindustrien og gøres op med de mange metoder hvormed særligt unge lokkes til at tænde smøgen.

Ikke mange andre sektorer kan notere sig en direkte skyld i 700.000 årlige dødsfald bare i Europa.

For yderlig læsning.

Revision af tobaksdirektivet
 
Se seneste nyt fra SF her
 
Se Europa-Parlamentets Udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed her