Nu ser vi de første konsekvenser af regeringens nulvækst

Socialminister, Benedikte Kiær, har netop bebudet, at hun vil sanktionere kommuner, der lukker daginstitutioner i sommerperioden.
Skriver man i de Radikales nyhedsbrev
-og fortsætter
Men det kan vel næppe komme bag på regeringen, at nulvæksten har konsekvenser,
mener Anne Marie Geisler Andersen, Radikale Venstres socialordfører.

-Det kan det næppe komme bag på regeringen, at nulvæksten har konsekvenser, og
at kommunerne landet over må skære for at få økonomien til at hænge sammen.

De økonomisk stramme tøjler, som man har lagt kommunerne i, ser vi nu de begyndende resultater af. Og det kommer desværre til at ramme mange grupper, siger Anne Marie Geisler Andersen.

Ifølge Radikale Venstre haster det med at få gennemført de nødvendige reformer af dansk økonomi. Havde regeringen været ansvarlig og gjort det i tide, skulle eksempelvis børnefamilierne ikke bøde for VK’s spareiver.

-Frem for at gennemføre de nødvendige reformer har regeringen valgt at indføre nulvækst i landets kommuner. Regeringen har blot sendt regningen for en kaotisk økonomisk politik videre til kommunerne.

Når kommunerne så prøver at få økonomien til at hænge sammen, ja så kommer ministeren efter dem.

Jeg ved ikke, hvad regeringen havde forventet, men man skal ikke være den helt store spåkone for at forudsige det, der sker nu.

Det er desværre nok ikke sidste gang, vi ser at kommunerne er nødt til at skære velfærden” siger Anne Marie Geisler Andersen, ifølge pressemeddelsen fra de Radikale.

//radikale.dk