EU-ekspertgruppe vil have splittet de store banker op

Det skal være slut med at bankernes risikable investeringer kan flyde over i den almindelige sunde bankdrift.

De to dele skal adskilles, forslår en gruppe af eksperter i en længeventet rapport. Skriver SF i sin pressemeddelse -fortsætter.

Der har været ventet i spænding på den rapport, som onsdag blev præsenteret af chefdirektør i den finske nationalbank, Erriki Liikanen, som har stået i spidsen for en EU-nedsat ekspertgruppe.

Rapporten giver en række anbefalinger til reformer af de europæiske banker.

Det mest bemærkelsesværdige forslag består i at adskille bankernes risikable investeringsdel fra den almindelige bankdel – altså indlån og udlån.

Det vil betyde, at der ikke sker en afsmitning på den sunde bankdrift, hvis bankernes spekulation igen ender galt, som det var skete op til finanskrisen.

Forslaget omfatter i første omgang udelukkende de største banker – ifølge Financial Times konkret de 14 største europæiske banker, herunder Danske Bank og Nordea.

På længere sigt skal det vurderes, om det bør gælde for alle banker.

Rapporten kommer desuden med en række andre forslag til blandt andet bankernes aflønning og bonusordninger.

Her foreslår ekspertgruppen, at der skal være loft over bonusserne, samt at en del af bonusserne skal udbetales som gældsobligationer, der bortfalder, hvis bankerne kommer i problemer.

Emilie glæder sig over rapportens vidtgående udspil og vil holde nøje øje med, at forslagene ikke ender i skraldespanden.

Læs rapporten på engelsk her

For yderlig læsning se:

Europæisk banktilsyn får ansvar for 6.000 banker 
 
EU-Parlamentet ønsker gældsfond