Aftale om bankunion på plads


Aftale om bankunion på plads
Den økonomiske integration i EU vil tage et kæmpe skridt frem med ny aftale om bankunion.

Heldigvis er det hovedsagligt i den rigtige retning, Skriver man i Margrete Aukens pressemeddelelse

–og fortsætter.
Efter 16 timers marathon-forhandlinger blev Europa-Parlamentet og Ministerrådet torsdag morgen kl. syv enige om hovedtrækkene i bankunionen.

Bankunionen indeholder groft sagt tre elementer: Et fælleseuropæisk banktilsyn, en afviklingsmekanisme og en fond.

Banktilsynet er nødvendigt fordi banker i langt højere grad end tidligere opererer på tværs af grænserne. Derfor skal kontrollen også være tværnational.

Afviklingsmekanismen er vigtig fordi der skal tages hurtige beslutninger når en krakket bank skal afvikles eller skal have hjælp.

Her er det nu besluttet at bankens egne aktionærer står i første række, og ikke skatteborgerne.

Hvis det ikke er nok til at få banken tilbage på ret kurs træder den nye fond til.

Den skal over de næste otte år polstres med 410 mia. kr. fra bankerne selv, så skatteborgerne igen slipper for at betale regningen.

Den nye aftale vil altså mindske sandsynligheden for en ny økonomisk krise, og at skatteborgere skal betale regningen hvis uheldet alligevel er ude.

LÆS MERE emne/bankunion

For yderlig læsning

Se seneste nyt fra SF
 
Se den Grønne gruppe i parlamentet her