Auken: Send GMO tilbage i Pandoras æske

Auken: Send GMO tilbage i Pandoras æske
Europa-Parlamentets miljøudvalg har med et klart flertal i går vedtaget en betænkning der opfordrer EU’s landbrugsministre til at forkaste et nyt forslag om dyrkning af genmodificerede majs i EU.

Skriver SF i sin pressemeddelse –og fortsætter
Margrete Auken, der er stedfortræder både i parlamentets miljøudvalg og landbrugsudvalg, er tilfreds med erklæringen:

For at gå imod Europa-Kommissionen som for en måned siden gav grønt lys til dyrkning af genmodificerede majs i EU, har vi i Europa-Parlamentet nu tydeligt sagt nej til at tillade at man sådan bare lukker GMO’en ud af laboratoriet og derved gambler med både sundheden og biodiversiteten.

At Kommissionen og en række regeringer spiller på agroindustriens side er faktisk skandaløst.

Derfor er det helt afgørende at vi som Europas folkevalgte nu siger klart nej til de upopulære GMOer, siger Margrete Auken.

Afstemningen blev gennemført efter opfordring fra Margretes Grønne Gruppe og fandt sted få dage efter at EU-domstolen i Luxembourg annullerede en tidligere dyrkningsgodkendelse fra Kommissionen for den genmodificerede kartoffel Amflora som blev tilladt i hele EU tilbage i 2010.

Ministerrådet skal til januar tage stilling til om også den genmodificerede majs skal have adgang til EU-markedet.

EU-domstolens afgørelse og afstemningen i miljøudvalget er et meget klart signal til landenes ministre om at de hverken må tvinge eller luske GMOer ind på det europæiske marked.

Jeg håber inderligt at landbrugsministrene, som til januar skal tage stilling til den seneste ansøgning om genmodificeret majs, vil holde sig de seneste ugers udmeldinger for øje og sende GMOerne tilbage til hvor de kom fra, nemlig Pandoras æske, siger Margrete Auken.

For yderlig læsning

sf.dk/seneste-nyt

 
Se den Grønne gruppe i parlamentet her