Israel bygger nye bosættelser

Israel bygger nye bosættelser
Bare fem dage inde i våbenhvilen med Hamas vælger Israel at sætte gang i bygningen af bosættelser på Vestbredden igen. Skriver man i Margrete Aukens pressemeddelelse

–og fortsætter.
Ca. fire millioner kvadratmeter palæstinensisk land omkring Betlehem bliver inddraget og brugt til ulovlige bosættelser til israelske borgere.

Det viser med al tydelighed at Israels regering ikke har noget oprigtigt ønske om fred med palæstinenserne.

Deres mål har siden 1967 været at stjæle mest muligt af det besatte land.
Deltagelsen i fredsprocessen har i tyve år været på skrømt.

Reelt har det blot været et dæknavn for bosættelsesstrategien.
Det internationale samfund må helt anderledes tydeligt på banen, og det undrer mig faktisk at vi
ikke har hørt et eneste kvæk fra vores udenrigsminister Martin Lidegaard, siger Margrete Auken.

Siden besættelsen begyndte efter krigen i 1967 har Israel flyttet mere end en halv million borgere ind på besat palæstinensisk land. USA kalder den seneste udvidelse for en unødvendig forhindring for fred mellem Israel og palæstinenserne.

Torsdag leder Margrete et møde med EU’s repræsentanter til Gaza/Vestbredden og Israel,
henholdsvis John Gatt-Rutter og danske Lars Faaborg-Andersen.

Her vil fokus være Gaza, udvidelsen af bosættelser, samlingsregering mellem
Fatah og Hamas og EU’s muligheder for at påvirke udviklingen.

For yderlig læsning.

/sf.dk /seneste-nyt
 
Se den Grønne gruppe i parlamentet her