Ny sundhedskommissær, en seriøs kandidat, et stærkt kort

020920132150
Ny sundhedskommissær er en seriøs kandidat og et stærkt kort
Europa-Parlamentets miljø- og sundhedsudvalg havde denne formiddag høring af Vytenis Andriukaitis, kandidat til posten som EU’s næste sundheds- og fødevaresikkerhedskommissær.

Margrete Auken, medlem af miljøudvalget, var tilfreds med indsatsen. Skriver man i Margrete Aukens pressemeddelelse

–og fortsætter
“Andriukaitis er læge af profession og tidligere sundhedsminister i Litauen.
Han mødte os med engagement og gejst og formåede at svare godt fra sig.
Han kan nok blive et stærkt kort i Kommissionen, men tiden må vise om han vil kunne få overbevist sine kolleger om nødvendigheden af europæisk handling på sundhedsområdet,” siger Margrete Auken.

Selvom Andriukaitis efterlod et godt indtryk i udvalget, kunne flere af hans svar sagtens have været mere detaljerede.

“Det lykkedes mig og mine kolleger at få ham til at love handling på så vigtige områder som hormonforstyrrende stoffer, GMO og multiresistente bakterier, men der blev ikke lagt op til mange konkrete initiativer i Andriukaitis svar.

Og dyrevelfærd er tydeligvis ikke hans spidskompetence.
Der er rum for forbedring, men denne kommissær virker som om han også vil udnytte det.
Vi vil holde ham op på disse emner når han er blevet godkendt,” siger Margrete Auken.

Du kan følge alle høringerne direkte på nettet her.

For yderlig læsning

Seneste nyt fra SF
 
Se den Grønne gruppe i parlamentet
 
Høringer af nye kommissær-kandidater
 
En mærkeligt sammensat Kommission