Ny tobakslovgivning er en realitet

020920132150
Ny tobakslovgivning er en realitet trods massivt pres fra tobaksindustrien

Tobaksdirektivet vil gå over i historien som en af de mest omdiskuterede europæiske lovgivningsarbejder nogensinde. Skriver man i Margrete Aukens pressemeddelelse

–og fortsætter
Processen nåede at koste en europæisk kommissær sin post, men skaffede arbejde til tusindvis af lobbyister i tobaksindustrien.

På onsdag vil Europa-Parlamentet give grønt lys til en af de mest bøvlede lovgivninger i denne valgperiode.

EU’s nye tobakslovgivning er en realitet efter at forhandlere for Europa-Parlamentet og Ministerrådet er blevet enige om et kompromisforslag.

På onsdag skal parlamentet så formelt godkende den endelige aftale før lovgivningen kan træde i kraft senere i år.

Dermed sættes der punktum for et af de mest konfliktfyldte lovarbejder i denne valgperiode.

Europa-Parlamentet oplevede under udvalgsarbejdet nærmest at være belejret af tobaksindustriens lobbyister som har forsøgt sig med alle mulige kneb for at obstruere lovgivningsprocessen.

Den opblæste lakridspibefarce hvor en samlet dansk presse udstillede sin mangel på indsigt og elementær kritisk sans, er det danske eksempel på hvordan debatten om tobaksdirektivet ofte har drejet sig om alt andet end netop det lovgivningen er tiltænkt: At skærpe kravene og forbedre kontrollen af tobakken der hvert år tager livet af 700.000 europæiske borgere.

Tobaksindustrien formåede at infiltrere de konservative og liberale grupper i parlamentet som uden videre fremsatte lobbyisternes ændringsforslag.

Det er problematisk fordi store dele af lobbyvirksomheden foregår i hemmelighed.

De Grønne og Margrete valgte i henhold til FN’s Konvention om tobakskontrol at offentliggøre alle møder med lobbyister fra tobaksindustrien – og i tråd med vores politik om fuld åbenhed om lobbyist-besøg.

Du kan se en liste over De Grønnes møder med tobakslobbyen her

For yderlig læsning.

Seneste nyt fra SF
 
Se den Grønne gruppe i parlamentet her
 

1 comment on Ny tobakslovgivning er en realitet

Comments are closed.