P77.dk – Den vrede højrefløjs dilemma

Højrefløjen hidser sig op over DRs dramaserie Borgen og mener den er rød propaganda. Skriver Carsten Halvorsen på Netavisen, P77.dk

-og fortsætter.
Nu er de igen vrede på højrefløjen.
Ja, vrede har de vel været hele tiden.
Men kilden til deres vrede skifter.

Måske af nødvendighed for således at kunne holde vreden i kog, hvem ved.
Under alle omstændigheder er de denne gang blevet vrede over de nye afsnit af DR1s dramaserie Borgen.

Dette underholdningsprogram får f.eks. med grovfilen af fru Katrine Winkel Holm, der udover at passe mand og børn også har tid til at passe Trykkefrihedsskaberiets hjemmeside, Sappho.

Det, der trykker fru Holm, er angiveligt, at det fiktive univers i Borgen ikke afspejler fruens eget syn på indvandring og indvandrere.

Borgen har nemlig den frækhed at skildre en usympatisk borgerlig regering, der vil gøre det muligt for domstolene at udvise danske statsborgere for selv mindre forseelser.

Dette, skriver hun i en uge, hvor ikke engang den grove voldsmand, der hærgede Odense Universitetshospital, udvises.

Det strejfer hende åbenbart ikke, at deri ligger netop forskellen på virkeligheden og fiktionen.

Men det værste er, at der optræder en konservativ politiker med en kone og en søn med mørk hudarve.

Det vil fru Holm altså ikke have.
Ikke fordi de har mørk hudfarve, må man forstå.
Men fordi man derved påkalder den skinbarlige racisme.
Det viser nemlig, hvor hudfikseret DR i virkeligheden er.

Institutionen har slet ikke lært noget af 10 års kulturkamp – den har simpelthen ikke hørt efter, når højrefløjen har buldret frem med parallelsamfund, sharialove og sammenhængskraft.

For DR handler det alt sammen stadig om racisme, må hun bittert konstatere.

Reference
Netavisen, P77.dk – //p77.dk/den-vrede-hojreflojs-dilemma

For yderlig læsning

Historiens vingesus i nye fascistiske projekter