Gav Løkkes prestigeprojekt en udgiftsstigning på 100 mia.?

Regeringen gennemførte i 2007 Danmarkshistoriens største organisatoriske eksperiment, nemlig Strukturreformen – også kaldet Kommunalreformen eller Reformen ingen taler om.

Et kort historisk tilbageblik viser, at den sidste store kommunalreform blev gennemført i 1970.

Hér samlede man ca. 1.300 sognekommuner og 86 købstadskommuner til 275 kommuner og 15 amter.

Dermed blev levnet fra fortiden, hvor der var en skap grænse imellem land og by, udvisket.

Da grundstenene til hele Strukturreformen blev lagt, var Lars Løkke Rasmussen næsten lige tiltrådt som Sundheds- og Indenrigsminister, og projektet blev hurtigt et stort prestigeprojekt for Løkke Rasmusen.

Han nedsatte en kommission, som skulle arbejde med at udarbejde nogle løsningsmodeller.

Oprindeligt var Løkkes plan at nedlægge amterne helt, men dette kunne han ikke samle et politisk flertal til.

Da arbejdet gik i gang, var der 275 kommuner og 15 amter, og den overordnede målsætning var at skabe et nyt ‘landkort’ med 98 storkommuner og 5 regioner.

Lars Løkke Rasmussen nedsatte, i 2002, Strukturkommissionen, som havde til opgave at undersøge -fordele og ulemper ved alternative modeller for indretningen af den offentlige sektor og på denne baggrund komme med anbefalinger til ændringer, som er holdbare over en længere årrække (Strukturkommissionens kommissorium).

Efter et par års arbejde, kom Kommissionen, i 2004, med en rapport, som dels konkluderede at kommuner og amter ikke var store nok til at løfte opgaverne, og dels at opgavefordelingen imellem stat, amt og kommuner ikke var hensigtsmæssig.

Arbejdet i Kommissionen var stærkt politisk styret, og ofte blev forskernes faglige argumenter underkendt af Løkkes politiske dagsorden. Skriver Kirsten Lyhne på NetAvisen_P77.dk

Reference
NetAvisen_P77.dk \ p77.dk/p77-blogs/lyhne