RADIKALE VENSTRE
Pressemeddelelser
(Modtaget pr E-Mail)
Radikale Venstre glæder sig over forbedringer for børn og uddannelse i ny asylaftale
Pressetjenesten – 19-sep-2012
Regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance er ved at lande en stor asylaftale, der skal gøre det muligt for asylansøgere at bo og arbejde uden for asylcentrene.
Allerede nu er der imidlertid indgået en række delaftaler, og særligt delaftalerne om børnefamilier og uddannelse vækker glæde hos Radikale Venstre
Delaftalen om børn indebærer, at børnefamilier kan flytte ud af centrene og ind i særligt børnevenlige boliger.
Vi lægger op til en mere fleksibel administration af samarbejdskravet, så børnenes trivsel bliver sat i centrum.
Kravet er stadig, at forældrene samarbejder. Aftalen indebærer dog også forbedringer for børnefamilier, der ikke samarbejder.
De har tidligere haft mulighed for at flytte ud efter 18 måneder.
Denne grænse rykkes til 12 måneder.
– Vores grundholdning er, at børn ikke skal vokse op i et asylcenter.
Vi er derfor glade for, at aftalen indebærer forbedringer for alle børnefamilier, både dem, der samarbejder, og dem der ikke gør.
Med aftalen behøver ingen familier længere bo i et asylcenter mere end maksimalt et par år, siger Zenia Stampe, udlændingeordfører for Radikale Venstre.
Delaftalen om uddannelse indebærer, at der afsættes 30 millioner kriner til uddannelse og aktivering af asylansøgere.
Regeringsgrundlaget lagde udelukkende op til, at asylansøgere kunne bo og arbejde uden for centrene, og Radikale Venstre er derfor meget tilfredse med at have fået uddannelseselementet med i aftalen.
Som noget helt nyt bliver asylansøgere fx tilbudt danskundervisning, og de unge får mulighed for at komme i lønnet praktik.
– Det overordnede formål er at skabe en meningsfuld hverdag for asylansøgerne, så de ikke går i stykker i ventetiden.
Uddannelse og aktivering er relevant, uanset om man ender med at skulle integrere sig i Danmark eller genetablere sig i hjemlandet.
Og så er vi begejstrede for endelig at gøre op med VKO’s meningsløse modstand mod danskundervisning.
Hvor VKO ønskede at isolere asylansøgerne, vil vi lære dem at begå sig i Danmark, så længe de er her, siger Zenia Stampe, udlændingeordfører for Radikale Venstre.
Du kan måske mere på webstedet //radikale.dk
***********************************
For yderlig læsning
Netmagasinet P77.dk /Regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance snyder asylbørnene
Hjemmesiden / ASYLBØRNENE UD NU
Seneste kommentarer